Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Ny forskning: Deregulering i Europa giver ikke vækst

Dereguleringen af de europæiske arbejdsmarkeder fører ikke til vækst. Derimod skaber den mere usikre vilkår for arbejdstagere med blandt andet korttidsansættelser. Det peger ny bog på.
29. jun. 2017 | Af Emil Drevsfeldt Nielsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
229 arbejdsmarkedsreformer er blevet gennemført i EU siden finanskrisen startede i 2008 og frem til 2014.

Reformer, der er bygget op om deregulering af arbejdsmarkedet og en generel svækkelse af arbejdstagervilkår i et forgæves forsøg på at øge beskæftigelsen og væksten i et kriseplaget EU. 

Sådan lyder konklusionerne fra en ny bog redigeret af Agnieszka Piasna og Martin Myant fra European Trade Union Institut; Myths of employment deregulataion: How it neither creates jobs nor reduces labour market segmentation. Du finder den her.

Gennem ni landecases analyserer forskere de mange arbejdsmarkedsreformer, som har fundet sted siden begyndelsen af finanskrisen. De påviser, at de udbudsreformer af arbejdsmarkedet som EU-institutionerne har lagt kimen til, ikke har haft den ønskede effekt. Derimod har reformerne ført til et langt mere usikkert og segmenterede arbejdsmarked for lønmodtagerne i de fleste medlemsstater. 

Undersøgelsen tager udgangspunkt i Kommissionens anbefalinger fra 2010, hvor den gennem det Europæiske Semester anbefaler landene at løsne grebet om arbejdsmarkederne og deregulere, herunder at fjerne arbejdstagerbeskyttelse så som at justere opsigelsesvarsler, reducere og forkorte sociale ydelser ved ledighed. 

Bogen sammenligner samtidig landene på tværs og viser blandt andet, hvordan eksempelvis Spanien og Danmark gennemsnitlig mistede flere jobs end EU-gennemsnittet, men at de samtidigt er kommet vidt forskellige igennem krisen, hvor Spanien fortsat har en af de højeste arbejdsløshedsprocenter på over 20 pct. og Danmark 6 pct. i 2015. 

Forskerne fremhæver også, hvordan først finanskrisen og den efterfølgende gældskrise i mange medlemslande har betydet at atypiske og korte midlertidige ansættelser er eksploderet i særligt Sydeuropa og udgør hovedparten af ansættelser i eksempelvis Polen. 

Ligeledes i Storbritannien, der i mange år har været kendt for et dereguleret arbejdsmarked er organiseringsgraden faldet fra 36 pct. i 1997 til 28 pct. i 2014 og kun 15 pct. af arbejdsgiverne er organiseret. 

Som eksempel på den manglende regulering i Storbritannien er nultimers-kontrakter blevet et udbredt fænomen som 850.000 arbejdere i 2016 er underlagt svarende til 2,8 pct. af den totale arbejdsstyrke. Før finanskrisen var tallet ca. 150.000 svarende til 0,5 pct. af arbejdsstyrken. 

Du finder hele den 251 siders lange rapport her.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.