Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

EU-domstolen i forslag til afgørelse: arbejdstagere har flere rettigheder ved feriepenge

I dag kom generaladvokaten med et forslag til afgørelse, som vil give rettigheder til arbejdstagere i forhold til blandt andet muligheden for at overføre feriepenge. 

08. jun. 2017 | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Mens Danmark er i gang med en revision af ferieloven - læs mere her - er der i dag kommet forslag til afgørelse fra generaladvokaten ved EU-domstolen i sag om arbejdstagers ret til betalt ferie. Sagen berører, hvorledes det er muligt for arbejdstager at overføre ferie fra et ferieår til et andet såfremt arbejdsgiver har forhindret arbejdstager i at afholde betalt ferie.
 
Generaladvokaten vurderer bl.a., at det er uforeneligt med EU-retten, herunder arbejdstidsdirektivet, at kræve, at en arbejdstager først skal holde ferie, inden det kan fastslås, om vedkommende har ret til betalt ferie. I tilfælde hvor arbejdsgiver har nægtet arbejdstager betalt ferie, kan retten til betalt ferie overføres til et tidspunkt, hvor arbejdstager har mulighed for at afholde ferien. I tilfælde hvor ansættelsen ophører vil arbejdstageren have ret til betaling i stedet for eventuel ferie, der ikke er afholdt. 

Læs mere her.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.