Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Solidaritetskorps!? Hvad er det for en fisk?

EU-Kommissionen har søsat et såkaldt solidaritetskorps. Men hvad er det for en fisk? Vi giver dig overblikket.

16. okt. 2017 | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Tirsdag i sidste uge afholdt Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgene i Europa-Parlamentet en fælles høring om Det Europæiske Solidaritetskorps. Læs mere om korpset her.

38.000 unge har allerede skrevet sig op til at være en del af korpset, som skal udføre opgaver rundt om i EU. Men der er stadig en række uafklarede spørgsmål ved projektet.

Hvad er det egentlig for en slags jobs?
Stort set alle deltagere på høringen efterspurgte en klar definition fra Kommissionens side på de forskellige slags frivilligheds- og jobtyper, korpset bygger på. Især er der fokus på, at korpsets tiltag ikke må erstatte rigtige jobs. En problematik, europæisk fagbevægelse allerede tidligere har påpeget.

Inden for eller uden for Erasmus+-paraplyen?
Skal korpset være en del af Erasmus+ eller ej? Ja, mente en række deltagere – for at undgå konkurrence mellem de to programmer. Nej, mente andre deltagere – korpset får mere prestige af at stå for sig selv. 

Hvad med de unge fra UK efter Brexit?
En række deltagere fandt det påfaldende at lave et solidaritetskorps, der ikke lader unge, der står uden for det europæiske fællesskab, være med. 
Andre mente, at UK er ude, når de er ude, hvorfor man ikke skal give dem fordele fra fællesskabet. 
  
Hvad med pengene?
Den evige diskussion om finansiering af EU-projektet poppede også op. Især hvordan man skal definere de ”nye midler”, som projektet ifølge Kommissionen skal finansieres af.  Er det finansiering fra Erasmus+-programmet (læs mere om det her), som Kommissionen foreslår.  Eller bør det i stedet være helt nye midler, som tilføjes. Den debat vil helt sikkert fortsætte.

Uddannelsesudvalget skal efter planen vedtage sin betænkning om korpset sidst i november.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.