Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Analyse: Risikoen for flere working poors i Europa stiger

Det europæiske faglige forskningsinstitut fremlagde i dag en rapport om arbejdsmarkedets tilstand i EU-landene. Et af dens interessante og bekymrende nedslagspunkter er, at risikoen for at flere europæere ender som working poors, er stigende.
13. mar. 2017Arbejdsmarkedet generelt | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Forskere, fagforeningsfolk, tænketanke og Kommissionens embedsfolk. Alle var samlet her til aften i Bruxelles, da det europæiske faglige forskningsinstitut, ETUI, fremlagde sin ”Benchmarking Working Europe 2017”-rapport.

Rapporten gennemgår og gennemlyser på 76 sider det europæiske arbejdsmarked og den økonomiske udvikling i EU. Og mens Kommissionen så sent som i sidste uge med de store smil fremme fremhævede, at det gik fremad blandt andet med beskæftigelsen og væksten, så tegner rapporten et mere dystert billede. 

For det første påpeger forskerne bag rapporten, at fremgangen i beskæftigelsen blandt andet kan tilskrives demografien. For det andet viser rapporten, at arbejdstagerne kun i meget lille grad har fået andel i den økonomiske fremgang som – i meget varieret grad landene imellem – kan spores efter krisen.

I et særligt afsnit beskæftiger rapporten sig også med fænomenet working poors – altså mennesker, der er i arbejde, men som alligevel skønnes at leve i fattigdom.

Og den gruppe er i vækst. Det er nu tæt på hver tiende europæer i arbejde, som risikerer at ende i den kategori. Og som noget nyt er risikoen også stigende selv for arbejdstagere, som har en høj uddannelse. Derfor konkluderer rapporten, at selvom EU's fokus på opkvalificering er godt, så er det ikke i sig selv en vej ud af dette problem.

Rapporten dykker ned i en lang række andre interessante faglige problematikker. Blandt andet hvor meget arbejdstagere inddrages i beslutninger på arbejdspladser, lønudviklingen i de forskellige europæiske lande samt udfordringerne med integration af tilkomne flygtninge. For bare at nævne tre eksempler.

Læs hele rapporten her.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.