Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Så kom Kommissionen med sin vejpakke

I alt 8 nye lovgivningsinitativer skal være med til at regulere lastbilsbranchen på tværs af grænser i EU.

31. maj. 2017Social dumping | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Kommissionen fremlagde i dag sin vejpakke under titlen ”Europe on the move”.

I alt 8 lovgivningsinitiativer – flere vil følge senere på året. Overblikket over dem alle findes her.

Væsentligt er det, at der foreslås en sektorspecifik lex specialis i forhold til udstationeringsdirektivet (se ovenstående link), hvilket Kommissionen allerede annoncerede kunne komme på tale, da den fremlagde sit udspil til at revidere udstationeringsdirektiv i marts sidste år.

De foreslåede sektorspecifikke regler er:

1) Ved cabotagekørsel gælder udstationeringsdirektivet fra dag 1. 

2) Ved anden international kørsel (for eksempel at en chauffør fra Tyskland afleverer en pakke i Frankrig og så kører retur) gælder udstationeringsdirektivet kun såfremt chaufføren opholder sig mere end 3 dage per måned i dette land.

3) Ændring i notifikationer ved udstationering – mulighed for samlet notifikationer for flere chauffører og mulighed for mindre skriftlig dokumentation i selve lastbilen. 

Udover dette indeholder pakken også forslag til yderligere nye regler for cabotagekørsel. Det er i dag tilladt at køre tre cabotagekørsler på syv dage per international levering i landet. Fremover skal der kunne køres 5 dage fri cabotagekørsel per international levering i landet, men som sagt inden for rammerne af udstationeringsdirektivet.

Også reglerne for hviletid justeres. Det skitseres korfattet i dette faktaark.

Fagligt.EU dækker pakken i detaljer i morgen, herunder med reaktioner fra transportforbund, MEPs mv.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.