Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Arbejdsbetinget depression koster 4.590 milliarder kroner i EU

Det dårlige arbejdsmiljø koster langt mere end det, som direkte bliver betalt i sygedagpenge, behandling og lignende, viser rapport fra det europæiske arbejdsmiljøinstitut

18. nov. 2015 | Af testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

4.590 milliarder kroner. Det er det gigantiske beløb, som arbejdsbetinget depression koster landene i EU hvert år ifølge et EU-finansieret projekt om det europæiske arbejdsmiljø.

Beløbet dækker ikke kun de direkte udgifter til sygedagpenge, invaliditet og behandling af de syge, men også andre udgifter som produktionstab i virksomhederne. De udgifter løber op i 242 milliarder euro (1.800 milliarder kroner), mens fravær og at folk kommer på arbejde, selv om de er syge, koster 272 milliarder euro (over 2.020 milliarder kroner).

De direkte omkostninger til sundhedspleje, sociale ydelser og invaliditetsydelser kommer op på godt 100 milliarder euro (750 milliarder kroner).

Projektet er omtalt i en rapport fra det europæiske arbejdsmiljøagentur EU-OSHA, der har gennemgået en række undersøgelser af udviklingen i arbejdsmiljøet i store dele af verden og især Europa.

Rapporten viser, at der er sket betydelige ændringer i arbejdsmiljøet og arbejdsskaderne gennem årene. Det er ikke længere de traditionelle arbejdsulykker, der hyppigst rammer lønmodtagerne. I stedet er det de arbejdsrelaterede psykosociale risici såsom stress, som volder flere og flere lønmodtagere problemer. Arbejdslivet er mere hektisk, arbejdsintensiteten øges, de ansatte arbejder under konstant tidspres, og der er hele tiden behov for at lære nyt for at kunne følge med udviklingen. Det påvirker de ansatte psykisk og fysisk.

 Hele 62 procent af de beskæftigede finder i en af de omtalte undersøgelser, at de arbejder under tidspres med snævre arbejdsfrister. Over 55 millioner europæere finder, at de er direkte udsat for psykosociale risici, og at det indvirker på deres mentale trivsel. Det er hele 28 procent af dem, der er på arbejdsmarkedet, der føler, at de har problemer.

De ændrede arbejdsforhold behøver imidlertid ikke at føre til et dårligt arbejdsmiljø, hvor folk bukker under for presset, bemærker rapporten.  Ændringerne giver også muligheder, hvis de planlægges. Men de nye arbejdsprocesser er ofte ikke tilrettelagt godt nok. Derfor slider det på de ansatte og også lederne.

 Netop virksomhedsledere er særligt stressede, viser undersøgelser. 79 procent af lederne i Europa svarer, at de er bekymrede over stress på arbejdspladserne.

Arbejdsgivernes ansvar

Selv korte perioder med psykosociale risici kan give søvnforstyrrelser, humørændringer, træthed, hovedpine og irriteret mave. Men fortsætter det over længere perioder, risikerer folk direkte at blive ramt af mentale og fysiske sundhedsproblemer som stress, angst, depression, selvmordsforsøg, søvnproblemer, rygsmerter, kronisk træthed, fordøjelsesproblemer, autoimmune sygdomme, dårligt immunforsvar, hjerte-kar-sygdomme, højt blodtryk og også mavesår. Og det dårlige arbejdsmiljø kan gå ud over forholdet til den øvrige familie.

Alligevel er det under 30 procent af de relevante organisationer, som har indført procedurer, der tager fat på problemerne. Arbejdsgiverne finder således, at det er svært at vide, hvad de skal stille op over for de nye arbejdsbetingede sygdomme. I en undersøgelse svarer over 40 procent af de europæiske ledere, at psykosociale risici er vanskeligere at håndtere end traditionelle arbejdsmiljørisici.

Men det fratager ikke arbejdsgiverne for ansvaret, bemærker rapporten fra OSHA. Et EU-rammedirektiv fra 1989 siger, at arbejdsgiverne har et juridisk ansvar for at reducere lønmodtagernes psykosociale risici.

 

Læs rapporten fra OSHA her.

 

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.