Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

FTF: regeringen skal presse EU til mere ambitiøs arbejdsmiljøindsats

Mellem jul og nytår meldte udenrigsminister Anders Samuelsen ud, at EU skulle blande sig mindre i landenes arbejdsmiljø. I går præsenterede Kommissionen et udspil, der blandt andet ikke tæller det psykiske arbejdsmiljø. Det får nu FTF til at opfordre den danske regering til at gå den stik modsatte vej end udenrigsministerens melding og presse EU-Kommissionen til mere fælles lovgivning.
11. jan. 2017 | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Uambitøst. 

Sådan opsummerer Bente Sorgenfrey, formand for FTF, det udspil til den kommende indsats på arbejdsmiljøområdet, som EU-Kommissionen netop har lanceret.

”Det er et meget uambitiøst udspil, der glemmer de atypiske ansatte samt de stigende problemer med dårligt psykisk arbejdsmiljø og ergonomi. Der er brug for ny EU-lovgivning om ergonomi og psykisk arbejdsmiljø. Desuden bør EU-kommissionen sikre at atypisk ansatte, selvstændige og freelancere bliver dækket af EU’s nuværende arbejdsmiljølovgivning og dermed sikres i national lovgivning, hvilket de ikke er i dag”, siger hun.

FTF vil derfor opfordre den danske regering til at arbejde for og presse EU-kommissionen til at lave fælles lovgivning for psykisk arbejdsmiljø, ergonomi og atypiske ansattes arbejdsmiljø.

En mere ambitiøs tilgang, der er stik modsat udenrigsminister Anders Samuelsens meldinger mellem jul og nytår. Her argumenterede han for, at EU skal blande sig mindre i arbejdsmiljøindsatsen. Noget blandt andet LO herhjemme har afvist som en forkert vej at gå – læs mere her.

Læs mere om Kommissionens udspil, der også tæller et ønske om regelforenkling, hos FTF her.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.