Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Ugen der kommer: hold øje med disse tre begivenheder

Få overblikket over de vigtigste begivenheder i EU i ugen, der kommer, lige her.

03. apr. 2017Det sker i denne uge i EU | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

1) EUROPA-PARLAMENTET ER SAMLET I STRASBOURG 

På programmet er EU's finansielle ramme, Brexit samt Junckers prestigeprojekt: det europæiske solidaritetskorps. Find dagsordenen her.

2) UFORMELT RÅDSMØDE I MALTA 

Der er er i dag og i morgen uformelt møde mellem EU’s beskæftigelsesministre i Malta. De skal blandt andet behandle best practice i forhold til at få folk hurtigt retur i beskæftigelse. Her har Danmark jo gode erfaringer set i en europæisk sammenhæng.

3) GRUPPEARBEJDE I KOMMISSIONEN

I morgen vil en række kommissærer begynde arbejdet med et såkaldt refleksionspapir på det sociale område. Arbejdet begynder et par uger før, Kommissionen den 26. april kommer med et udspil til en søjle for sociale rettigheder.

Og nu vi taler om søjlen:

Den 26. april bliver en hektisk dag. For udover selve søjlen for sociale rettigheder forventes Kommissionen at lancere en række andre tiltag - blandt andet om ansættelsesbeviser, work-life-balance og arbejdstidsdirektivet. Altså et big bang på det sociale felt og arbejdsmarkedsområdet den dag. Er selve søjlen for sociale rettigheder et helt nyt bekendtskab for dig, så læs vores tema på Fagligt.EU - blandt andet interview med arbejdsmarkedsforskeren Maria Jepsen her..

To andre sager, det er værd at følge i denne uge:

VEJPAKKE PÅ VEJ

Efter planen kommer Kommissionen den 31. maj med en større pakke med initiativer i forhold til vejtransportsektoren. Det europæiske transportarbejder-forbund har smuglæst lidt – og de er ikke glade for, hvad de forventer er på vej. Læs hvorfor her.

UDVALG VIL HELLERE SKÆNDES OM POST END KOMME I SVING

Europa-Parlamentets Retsudvalg har nu brugt et par måneder på at skændes om, hvem der skal være ordfører på den betænkning, der er på vej i forhold til spørgsmålet om bedre beskyttelse af whistleblowers.

Imens går tiden og en række andre udvalg er allerede i sving med deres udtalelser til den betænkning.

I sidste uge mødtes EU landenes justitsministre også for at drøfte sagen uformelt. Formandskabet Maltas minister meldte her ud, at de mener, at det er nødvendigt med et udspil fra Kommissionen, som faktisk batter og ikke bare ender som løse hensigtserklæringer.  Kommissionen kører i øjeblikket en høring for at undersøge behovet for bedre beskyttelse på EU-niveau.

Læs hvad den danske kommissær Margrethe Vestager mener om whistleblowers her.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.