Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Ugen der kommer: du får overblikket lige her

Skal der indføres et servicekort på tværs af grænser? Hvordan kommer søjlen for sociale rettigheder til at se ud? Og hvordan skal platformsøkonomi og skattesnyd håndteres? Det er nogle af hovedspørgsmålene i ugen, der kommer.
06. feb. 2017Det sker i denne uge i EU | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Tirsdag er der møde i ministerrådet. Her skal dagsordenen for det næste møde for stats- og regeringsledere blandt andet drøftes. Og på den dagsorden står også strategien for det Indre Marked. Derfor er det muligt, at spørgsmålet om servicekortet, en sag der optager også dansk fagbevægelse meget, dukker op. Du kan læse om det kontroversielle kort her.

Kortet dukker helt sikkert op torsdag, når kommissæren for det Indre Marked gæster parlamentets udvalg for samme område. Her skal den såkaldte servicepakke fra Kommissionen, som kortet indgår i, præsenteres. Ved samme lejlighed skal et andet stort fagligt emne, nemlig udstationering i forbindelse med serviceydelser, behandles. Det er danske Christel Schaldemose, der er ordfører på den sag.

Onsdag holder den store EPP-gruppe konference om platformsøkonomi. Et spørgsmål, som både Parlamentet, Kommissionen og Rådet i denne tid behandler og forholder sig til. Du finder programmet her. Husk også, at LO herhjemme holder stor konference om samme emne den 20. februar.

Torsdag morgen er der høring i Europa-Parlamentet om kampen mod skattesnyd, herunder rollen for ansatte såsom revisorer. Danske undersøgende journalister fra DR sidder med i panelet. Programmet er her.

Onsdag og torsdag er beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen i Danmark. Her mødes hun blandt andet med LO, FTF og Akademikerne. På dagsordenen vil udspillet om en søjle for sociale rettigheder helt sikkert optræde. Læs mere i vores tema om denne søjle her.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.