Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Så er årets topmøde i Davos i gang – med faglig deltagelse

En gang om året mødes verdens økonomiske og politiske topledere i den lille schweiziske by Davos for til et eksklusiv fætter-kusine træf at drøfte verdens økonomiske og politiske tilstand. I år dukker den danske fagbevægelse også op – med en opfordring under armen.  
17. jan. 2017Globalisering | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Som en slags opvarmning til årets topmøde mellem verdens politiske og økonomiske elite kom den engelske organisation Oxfam i går med en undersøgelse, som viser, at de otte rigeste mænd ejer det samme som de 3,6 milliarder fattigste mennesker på jorden. 

Det fik FTFs formand Bente Sorgenfrey til tasterne. Hun mener, ligesom Oxfam, at den globale ulighed er ude af kontrol.

Læs hendes indlæg op til Davos her.

Dansk fagbevægelse er dog også draget til Davos for ansigt-til-ansigt at komme med en opsang. 

Lizette Risgaard, formand for LO, landede i går i Davos med dette budskab under armen:

”Jeg er blevet inviteret herned af den internationale fagbevægelse. Fordi vi er nogle, som må minde de andre om, at hvis vi skal have vækst og være rigere – så skal vi være lige og trygge.
Når robotter og smart ny teknologi gør sit indtog, må vi sørge for at klæde lønmodtagerne på, så de trygt kan gå fremtidens jobs og udfordringer i møde.

Når uligheden stiger, og globaliseringen kun kommer de få til gode, så bliver folk utilfredse. I 1983 svarede én dansk topdirektørs løn til, hvad 7 LO’ere kunne regne med at få. I 2012 gik der hele 27 LO-arbejdere på én topdirektør! Det er de få, der får mere, meget mere, mens de mange får mindre. Og dét er - undskyld mit franske – for pokker helt skævt.

Jeg satser på at der bliver mange muligheder for at tale lønmodtagernes dagsorden og skal nok få fortalt, at det er lønmodtagerne, der skaber værdierne i vores samfund! Og det bør være en bunden opgave for magthaverne i hele Verden, at velstanden bliver mere lige fordelt, og at alle får fordel af udviklingen”.

Læs mere her.

Også den internationale fagbevægelse er i Davos.

Du kan finde deres budskaber til verdens ledere her.

Svensk LO har op til Davos lavet en rapport med titlen ”ulighed er en dårlig forretning”. Den påpeger, at der bør satses meget mere på investeringer i uddannelse og på at mindske de sociale kløfter samt at arbejdsmarkedets parter globalt bør inddrages meget mere. 

Du finder den her.


Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.