Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

EFS kræver sociale standarder med i handelsaftaler

Den europæiske fagbevægelse roser Europa-Parlamentet for at kræve social og miljømæssige standarder med i handelsaftaler og parters involvering, men frygter især for arbejdsmiljøet i EU-USA-aftale

11. feb. 2014Handelspolitik | Af testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den europæiske fagbevægelse, EFS, frygter, at EU’s omsiggribende handelsaftaler med andre dele af verden kan true arbejdsforhold og miljø i EU-landene. EFS hilser det derfor velkomment, at Europa-Parlamentet kræver både, at sociale og miljømæssige standarder kommer med i forhandlinger om aftaler om frihandel, og at også de sociale parter og berørte interesseorganisationer kommer med i arbejdet.

-          EFS har hele tiden fremhævet, at anstændige arbejdsforhold og miljøstandarder må tages med, når lande indleder forhandlinger med EU og at faglige organisationer og andre berørte parter bliver hørt, siger generalsekretæren for EFS, Bernadette Ségol.

Den europæiske fagbevægelse påpeger, at en række lande ikke har underskrevet de konventioner om arbejdsforhold, som FN’s arbejdsorganisation ILO har vedtaget. Det gælder blandt andet USA. EFS finder, at det er afgørende, at især de helt centrale ILO-konventioner om sikkerhed og sundhed på arbejdsmarkedet, arbejdstilsyn, trepartskonsultationer og arbejdsmarkedspolitik kommer med i forhandlingerne.

En aftale mellem EU og USA vil dække op til 40 procent af verdens samlede produktion og vil være den største handelsaftale, der nogensinde er indgået. Det ventes, at den kan øge væksten i EU med 0,5 procent og fremme investeringer på begge sider af Atlanten. Forhandlingerne kommer, efter EU har indgået en handelsaftale med Canada. Aftalen med USA ventes at følge de samme linjer.

Det er imidlertid de spor, der i stigende grad skræmmer organisationer og herunder også fagbevægelser, der følger forhandlingerne så tæt, det er muligt. Forhandlingerne bliver kritiseret for at være lukkede, men efter det, der er med i aftalen med Canada, åbnes der ikke mindst for stridigheder på en række områder. Store virksomheder vil således kunne retsforfølge regeringer, hvis de ændrer ved lovgivning, der påfører virksomhederne urimelige, uforudsete udgifter både på miljøområdet, men ved ændringer på arbejdsmarkedet.

Allerede over 500 retssager

Et særligt kapital i aftalen handler om investorernes rettigheder, og det er her, problemerne gemmer sig. Corporate Europe Observatory i Bruxelles kender til et eksempel, hvor en amerikansk virksomhed lagde sag an mod en stat på grund af lovgivningen for mindstelønnen.

-          Problemet er ikke selve lovgivningen, men ændringer, der kan påføre virksomhederne udgifter, de ikke kunne regne med, da de investerede. Det er her, virksomheder kan føre sager, siger Pia Eberhardt fra CEO til fagligt.eu.

Det har skabt et nyt begreb, der kan betegnes som regulerings-ekspropriation. Det betyder, at det ikke er en bygning eller land, der eksproprieres, men regler. Ændringer kan påføre virksomheder udgifter på samme måde som en almindelig ekspropriation.

Problemet bliver større, når det i dag i større og større omfang er kapitalfonde, der ejer de store virksomheder. Fondene ser på værdien på børsen og ikke den reelle værdi af virksomheden på længere sigt. Ændringer af love kan betyde, at aktier falder på kort sigt, og det passer ikke til kapitalfondenes ofte kortsigtede investeringer.

Der kendes i dag allerede til over 500 sager, som virksomheder han anlagt mod stater for at bryde de særlige investeringsaftaler, der er med i handelsaftalerne.



Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.