Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

EU og Kina i forhandlinger om investeringer

Mens EU er Kinas største handelspartner, og EU-landenes import fra Kina sætter rekord år efter år, er de gensidige investeringer lave, og det indgår i nye forhandlinger mellem Kina og EU

20. jan. 2014Handelspolitik | Af testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Varer og tjenester handles mellem EU og Kina i et omfang, så de beløber sig til omkring 7,5 milliarder kroner hver eneste dag. EU er Kinas største handelspartner, og Kina er EU’s næststørste. Men når det gælder investeringer, så spiller samarbejdet ingen rolle. Kun 2,1 procent af EU’s udenlandske direkte investeringer er i Kina, og de kinesiske investeringer i EU er stort set uden betydning i det samlede billede, selv om de stiger. Det agter forhandlere fra EU og Kina at gøre noget ved på møder de kommende dage i Beijing.

-          De bilaterale investeringers nuværende niveau mellem EU og Kina er klart under, hvad man kunne vente af to af de mest vigtige økonomiske blokke på kloden, siger talsmand i EU-Kommissionen for handel, John Clancy.

Forhandlingerne kommer til at dreje sig om de begrænsninger, der fra europæisk side især ses i adgangen til det kinesiske marked både, når det gælder investeringer og for varer. EU ønsker især at få åbnet op for servicetjenester, der spiller en større og større rolle for EU, men EU’s ekspert til Kina inden for service er langt lavere end eksporten af varer, der i 2012 beløb sig til 143,8 milliarder euro mod blot 29,9 milliarder inden for service.

EU har et stigende overskud på handelen med service. Det var i 2012 på 9,8 milliarder euro, men underskuddet på handelen med varer var på 146,1 milliarder euro.

EU importerede i 2012 varer fra Kina for 289,9 milliarder euro. Eksporten var på 143,8 milliarder euro – en klar stigning fra 2010, hvor den var på 113,3 milliarder euro.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.