Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Den europæiske fagbevægelse: Stop dumpingen fra Kina

Det skal være slut med at Kina dumper prisen på blandt andet stål. En dumping, som fører til tab af arbejdspladser i Europa. Det siger den europæiske fagbevægelse op til, at handelsministrene skal drøfte problemet sidst på ugen.
09. nov. 2016Handelspolitik | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
I dag bliver andelen af slipsklædte mænd og kvinder i spadserdragter i Bruxelles gader bragt lidt ned. Stål- og industriarbejdere fra hele Europa er nemlig i byen for at demonstrere.

Målet for demonstrationen er at få EU’s handelsministre til at indføre skrappere midler over for blandt andet Kina, når de dumper prisen på stål gennem støtteordninger.

En dumping som i følge den europæiske fagbevægelse koster mange industriarbejdspladser i EU-landene. 

I over to år har skrappere midler til at håndtere dette været diskuteret i EU-systemet. Parlamentet har allerede bakket op og Kommissionen kom i dag med et udspil om, hvordan dumping fremover skal vurderes og beregnes.

På fredag mødes medlemslandenes handelsministre, hvor det også er på dagsordenen sammen med en række andre handelsspørgsmål. Herunder TTIP-aftalen med USA, som efter Trumps sejr i dag nok fortegner sig ud i horisonten.

Læs mere om dagens demonstration her.

Læs om udspillet fra Kommissionen her.

Læs dagsordenen for handelsministermødet her.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.