Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

CETA: Belgien vil have afprøvet investeringsbeskyttelse ved EU-domstolen

I går blev Belgiens delstater og regering enige om en række krav, som skal opfyldes, inden landet kan nikke til CETA-aftalen. Blandt andet skal mekanismen, der skal sikre investeringsbeskyttelse for virksomheder, kigges efter i sømmene af EU-domstolen.

28. okt. 2016Handelspolitik | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Handelsaftalen mellem Canada og EU, CETA, er efterhånden ved at udvikle sig til et digert værk. For udover selve aftaleteksten, som har ligget klar i et par år, er der nu kommet hele to centrale vedhæftede erklæringer som knopskydninger for at håndtere den politiske debat om aftalen.

Først fik især Tyskland med socialdemokraterne og fagbevægelsen i front presset en erklæring, som skal vedhæftes aftalen, igennem. I den fastslås, hvordan centrale dele af aftalen skal fortolkes. Læs mere om erklæringen og dens juridiske status her.

I går enedes Belgiens delstater og centrale regering så om endnu et dokument, der skal vedlægges aftalen. Heri oplistes en række krav, som de andre EU-lande og Canada skal nikke til, før Belgien og særligt delstaten Vallonien kan sige ja til aftalen.

Udover de to centrale erklæringer er der yderligere over 30 andre tilknyttede erklæringer og dokumenter af mindre central politisk karakter.

Ambassadørerne fra EU-landene nikkede i går til Belgiens krav og inden midnat i aften skal alle EU-landene officielt godkende det samlede tekstværk, før aftalen er klar til at blive underskrevet med Canada.

Belgiens fire krav

Men hvad er det så, som Belgien kræver - og ser ud til at få igennem - i det nyeste appendiks til aftalen?

Dokumentet findes på fransk her, men her er hovedpunkterne på dansk:

For det første ønsker Belgien, at den endelige ratificering af aftalen ikke kun skal ske af medlemslandene men også af regionale parlamenter. Og siger de nej, vil det blokere for hele landets mulighed for et ja. Desuden vil regionerne generelt inddrages mere i den videre behandling af CETA. En klar markering særligt fra Valloniens side, som ikke ønsker at blive kørt ud på et politisk sidespor. 

For det andet vil Belgien have slået fast, at mekanismen til investeringsbeskyttelse for virksomheder, som er en af de mest omdiskuterede dele af handelsaftalen, tages ud af godkendelsen af den midlertidige del af aftalen. Det er allerede tidligere besluttet at splitte CETA op i to dele – en midlertidig del, som der skal nikkes til nu, og så den fulde aftale, som skal rundt og vedtages i alle medlemslandenes parlamenter og nogle steder muligvis også ved folkeafstemninger. Belgien vil nu have sikkerhed for, at investeringsbeskyttelsen ikke ligger i den første del af aftalen. 

For det tredje vil Belgien nu have EU-domstolen til at kigge selve investeringsbeskyttelsesmekanismen efter i sømmene. Domstolen skal undersøge, om mekanismen er i strid med traktaterne og blandt andet er i konflikt med medlemslandenes egne retssystemer. Ud fra denne undersøgelse bør mekanismen tilrettes og ændres. En række belgiske delstater understreger i dokumentet, at de ikke vil kunne nikke til mekanismen og dermed CETA, hvis den forbliver i sin nuværende form.

For det fjerde er der en række krav om forsikringer i forhold til at beskytte belgisk landbrug og holde GMO ude af EU. 

Hvis alle medlemslandene nikker til denne samlede liste af krav, til den vedhæftede erklæring og til selve aftalen, så er CETA klar til endelig underskrivning med Canada. Herefter skal Europa-Parlamentet nikke til aftalen. Og derpå skal den fulde aftale ratificeres ude i medlemslandene. 

Så CETA er et skridt videre men ikke i mål. 

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.