Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

TiSA-handelsaftale kan forhandles i hus i år

Den seneste forhandlingsrunde om den såkaldte TiSA-aftale om handel med serviceydelser er netop afsluttet i Geneve. Meget tyder på, at aftalen kan forhandles på plads inden årets udgang.

28. sep. 2016Handelspolitik | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

I disse måneder er der meget fokus på de to store handelsaftaler CETA og TTIP og deres bumlede vej fremad. Men imens sker der fremskridt i en af de andre store globale handelsaftaler, nemlig TiSA-aftalen om handlen med serviceydelser.

I sidste uge var der forhandlinger i Geneve mellem de 23 WTO-lande – herunder EU-landene – som er involveret i aftalen. Og der er fremskridt, som giver forhandlerne en tro på, at en aftale kan være forhandlet på plads inden årets udgang:

”Det er aldrig enkelt med de her aftaler, men jeg fornemmer, at vi nu begynder at bevæge os ind i slutforhandlingerne. Vi har lagt en ret tætpakket plan, og den tror jeg vil bringe os i mål”, sagde USA’s WTO-ambassadør Michael Punke i går til Reuters oven på forhandlingerne.

Allerede den 5-6. december er der således lagt op til at skifte embedsmændene ud med ministre for på et møde ligeledes i Geneve at afrunde forhandlingerne.

De 23 lande står for i alt 70% af den globale handel med services. Og en række andre lande, som ikke deltager i forhandlingerne, forventes siden at tilslutte sig. Blandt andet har Kina vist interesse. 

Der er stadig en række knaster i forhold til at lande den endelige aftale. Således blev der på mødet i sidste uge diskuteret blandt andet spørgsmålet om stationering af udenlandske arbejdere, som en del af udbud og handel med services, noget der optager fagbevægelsen. 


Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på

fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på rani@danishunions.eu