Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Handelskommissær til fagbevægelsen: Vi vil se på arbejdstagerrettigheder i CETA og andre handelsaftaler

Handelskommissær Cecilia Malmström har sendt et brev til den europæiske faglige sammenslutning. Her slår hun fast, at kapitlerne om arbejdstagerrettigheder i handelsaftalen med Canada, CETA, skal kigges efter sømmene. Allerede til sommer.

04. apr. 2017Handelspolitik | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Debatten om CETA raser herhjemme, mens Folketinget behandler aftalen.

Nu lander et brev fra handelskommissær Malmström midt i den debat.

I brevet, sendt til den europæiske faglige sammenslutning, hvor også LO, Akademikerne og FTF er med, kommer Malmström med to vigtige budskaber:

Af brevet fremgår det, at Kommissionen så snart den provisoriske ikrafttræden af CETA er på plads til sommer vil igangsætte en evaluering af arbejdstagerkapitlet.

Kommissionen vil desuden opstarte en bredere diskussion af arbejdstagerrettigheder i handelsaftaler over en bred kam. Denne proces skal løbe året ud og vil tage udgangspunkt i det refleksionspapir om globalisering, som Kommissionen efter planen forbereder den 3. maj og lancerer den 10. maj.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.