Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

EU kæmper for international handelsdomstol – imens undersøger USA hvordan de kan slippe uden om de eksisterende handels-spilleregler

Et af de store punkter i kritikken af handelsaftaler i denne tid er de domstols-mekanismer, som skal afgøre tvister i forhold til virksomheders investeringer. EU har kastet sig ind i kampen for at etablere en fælles international domstol på området, som skal være mere fair og åben end de mekanismer, som i dag gælder i tusindvis af aftaler. Men samtidig med det forsøger USA nu at komme helt ud af de spilleregler, der i dag blandt andet i WTO-regi sætter rammerne for verdenshandlen.
28. feb. 2017Handelspolitik | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
”I en tid hvor mange er skeptiske over for globaliseringen, er dette et forsøg på at sikre, at handel ikke går ud over vores værdier men i stedet styrker dem”.

Sådan sagde handelskommissær Cecilia Malmström i går mandag i Bruxelles. Her var både græsrødder, fagforeningsfolk og industrien samlet til en høring.

I snart to år har EU nemlig sat sig i spidsen for et ambitiøst projekt. 

I stedet for de tvistmekanismer, som i dag optræder i over 3000 handelsaftaler og som er skudt op siden 1960’erne i forskellige udformninger og ofte langt fra offentlighedens søgelys, vil Kommissionen samle international opbakning til en fælles domstol. 

Den skal afgøre sager, hvor for eksempel en virksomhed klager over, at en stat har udsat den for diskriminering, når virksomheden med afsæt i en handels- og investeringsaftale har foretaget investeringer i landet. Der har tidligere været sager, hvor eksempelvis tobaksvirksomheder har klaget over lovgivning i et land, som de mente diskriminerede dem. Sager de dog tabte.  

Fair, åben og effektiv

Malmström og Kommissionen ønsker en nu domstol, der på samme tid men kommissærens ord er ”fair og åben”. Den skal også være effektiv (læs mere om Kommissionens tanker her). Og for at sætte vægt bag ordene, er der allerede henvisninger til et sådan nyt system i den handelsaftale, som EU har indgået med såvel Canada som Vietnam.

Mandagens møde var en del af den høringsproces, Kommissionen kører i forhold til en sådan domstol. Det er frem til den 15. marts også muligt at deltage ved at udfylde et online spørgeskema (det findes her).   

Hvorfor ikke fokus på arbejdstagerrettigheder?

På mandagens møde kom der fra en række europæiske fagforeninger kritik af, at der i Kommissionens indledende tanker om en sådan domstol ikke laves en fuldstændig sidestilling mellem at beskytte virksomheders investeringer og så beskyttelsen af arbejdstagerrettigheder. 

Andre faglige organisationer fremhævede, at der slet ikke er behov for en sådan domstol – virksomhederne må forsikre sig ud af risikoen for at miste dele af deres investeringer og EU burde i stedet satse på at kapacitetsopbygge nationale juridiske systemer blandt andet i det Globale Syd i stedet for at drømme om helt nye institutioner.

Fra industriens side blev det modsat fremført, at en domstol let kunne blive en kattelem for, til at stater bruger for eksempel miljøstandarder til helt at frede områder for udenlandske virksomheder. At det vil udvide deres ret til at regulere for at skærme egne virksomheder. Til gengæld var der opbakning til EU Kommissionens forslag om at indarbejde en appelfunktion i den nye domstol. I dag er det nemlig primært virksomhederne, som taber sagerne mod staterne i de eksisterende tvistmekanisme-systemer.

Tvistmekanismer er kommet for at blive

Malmström svarede på kritikken ved at slå fast, at tvistmekanismer allerede findes og at de er kommet for at blive. Derfor er opgaven for hende at se at gøre dem så fair og åbne som muligt. Hun mente også, at håndhævelse af arbejdstagerrettigheder er noget, som skal indgå i selve handelsaftalernes tekster og ikke være en sag i sig selv for en ny domstol – om end denne naturligvis kan forholde sig til en fortolkning af disse dele af aftaleteksterne også.

Malmström gentog desuden, hvad hun tidligere har sagt, at afsnittet om arbejdstagerrettigheder i CETA-aftalen med Canada vil blive evalueret inden sommer. Med inddragelse af blandt andet faglige organisationer.

Ministerrådet - og det vil sige i sidste ende medlemslandene - skal på et senere tidspunkt nikke til Kommissionens planer, inden den kan gå videre med forhandlingerne med tredjelande om en sådan domstol. Handelskommissæren håber, at mange ikke-EU lande vil være med til en sådan domstol – af samme grund mener hun, at man skal være realistisk i forhold til, hvor høje krav man stiller til dens udformning.

”Vi kan ikke bruge en sådan domstol til meget, hvis det kun er EU og Norge som er med”, afsluttede hun med at påpege.

Imens i USA…

Samtidig med at Kommissionen således tænker nye tanker på handelsområdet, så er der også gang i kreativiteten på den anden side af Atlanterhavet – men med modsat fortegn.

For mens EU ønsker – hvad Kommissionen altså ser som – mere klar og fair regulering, så arbejder USA på at komme ud af de spilleregler, som alle findes, blandt andet i WTO-regi.
USA forsøger at smyge sig uden om de tvistmekanismer, som findes i WTO og for at kunne skrue op for protektionismen og straftold uden at få ørene i maskinen. Det skriver Financial Times (læs artiklen her).

Dette får eksperter til at frygte, at hele WTO-systemet og dermed en del af de eksisterende måder at håndtere handelskonflikter på, er under angreb samt at flere lande kan vælge at følge trop, hvis USA gør alvor af truslerne.

Så er der pludseligt langt til en domstol af den slags, Malmström har i tankerne.  
 



Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.