Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Handelsaftale mellem Japan og EU på vej

Mens Folketinget nu er i gang med at vedtage handelsaftalen mellem EU og Canada, så nærmer en ny stor handelsaftale sig: Mellem Japan og EU. En aftale, der ifølge blandt andet Udenrigsministeriet vil have stor betydning. Også en række andre handelsforhandlinger skrider frem: blandt andet Mexico og en række Asean-lande. 
21. mar. 2017Handelspolitik | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
I løbet af de næste par måneder ventes et flertal i Folketinget at nikke endeligt ja til handelsaftalen mellem EU og Canada, kaldet CETA.

Imens er en ny aftale med Japan på vej.

I dag var Japans premierminister Abe på besøg i Bruxelles. Og der meldes nu ud fra begge parter, at det forventes, at en aftale kan landes i år – læs mere her. 

Dog driller en række vigtige elementer stadig, herunder Japans ønsker når det gælder muligheden for at sælge biler til EU – og EU's muligheder for at komme ind på fødevareområdet i Japan.

Et økonomisk studie foretaget for Udenrigsministeriet har anslået, at en ambitiøs aftale med Japan kan øge dansk eksport til Japan med 70 procent.

Også aftaler med Mexico og en række ASEAN-lande bevæger sig tættere på en afslutning.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.