Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Ny undersøgelse: platformsøkonomi er fyldt med gråzoner

En rapport fra Europa-Parlamentet slår fast, at platformsøkonomien sætter den gængse måde at tænke arbejdsmarkedet på under pres. Ikke mindst på grund af manglen på klare regler. Men der er ikke udsigt til større regulering fra EU's side.
19. okt. 2016Erhverv | Af Peter Pilgaard

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
I dag afholder den liberale ALDE-gruppe i Europa-Parlamentet en konference om platformsøkonomien, et begreb der dækker Uber, Airbnb og de mange andre nye tjenester, som sætter vores traditionelle opfattelse af arbejdsmarkedet under pres. 

Konferencen er et led i Europa-Parlamentets fokus på området og kommer kort efter, at en ny rapport viser, at platformsøkonomien er kedentegnet ved en lang række gråzoner og mangel på klare regler. Dette til trods for at omsætningen i platformsøkonomien blev fordoblet til 28 milliarder i perioden 2014 til 2015. Ifølge rapporten, som er udgivet af Europa-Parlamentets analyseafdeling, er udfordringen, at de eksisterende regler på arbejdsmarkedet ikke passer til den nye platformsøkonomi.

Regler som ikke passer til platformsøkonomien

Den eksisterende regulering af beskæftigede på nationale arbejdsmarkeder rundt om i EU's medlemslande skelner mellem arbejdstagere og selvstændige som to seperate kategorier. I platformsøkonomien er det uklart, hvorvidt den beskæftigede – for eksempel Uber-chaufføren – er arbejdstager eller selvstændig.     

Ifølge rapporten er det nemlig uklart om platformen, for eksempel en app, skal opfattes som en arbejdsgiver eller en digital service, der organiserer udvekslingen af service mellem kunde og serviceudbyder. 

Hvis platformen opfattes som arbejdsgiver, vil serviceudbyderen opfattes som en arbejdstager. Hvis platformen blot leverer digital service, er serviceudbyderen snarere selvstændig. 
Yderligere kompliceret bliver det, fordi deleøkonomien dækker over mange vidt forskellige arbejdsformer såsom udlejning af ens hjem med Airbnb, Uber-kørsel eller digital opgaveløsning hjemme foran computeren med tjenester såsom Amazon Mechanical Turk. 
Alt dette indfanger de eksisterende nationale regler på arbejdsmarkedet rundt om i EU ofte ikke.

Dansk sejr trods gråzoner

Den danske retssag mod seks Uber-chauffører, der blev kendt skyldige i ulovlig taxikørsel i Københavns byret i juli, illustrerer uklarheden om arbejdstagerbegrebet i platformsøkonomien.
Sagens parter var netop uenige om, hvorvidt Uber er en organiseret arbejdsplads, der leverer taxikørsel som service, eller en digital service, der organiserer samkørsel. 
I den første opfattelse, som dommen beror på, er tjenesteydelsen et arbejde, der i Danmark er lovreguleret i taxiloven, og som forpligter chauffører til at leve op til visse standarder såsom en taxi-uddannelse. Samtidigt er danske taxichauffører sikret visse rettigheder igennem 3Fs overenskomst. 
Som nævnt faldt sagen ud til taxichaufførernes og Den Danske Models fordel, hvilket man fra faglig side kan glæde sig over. Men den illustrerer, at der stadig hersker gråzoner og uklarheder, når det gælder platformsøkonomien.

Politisk fokus kun lige begyndt

Mens platformsøkonomien vokser, er der fra EU’s side kun taget de første spæde skridt i forhold til at forholde sig til konsekvenserne for arbejdsmarkedet.

I juni fremlagde EU-Kommissionen en vejledning om platformsøkonomiens potentiale og udfordringer. I slutningen af september blev platformsøkonomien diskuteret i Ministerrådet.
Både Kommissionen og Ministerrådet lægger op til en positiv tilgang, hvor man ikke kun ser på udfordringer men også potentialet i den nye platformsøkonomi, herunder vækst og nye arbejdspladser. De fremhæver begge, at området skal følges og at medlemslandene bør lære af hinanden, når det gælder om at håndtere den nye økonomi. Der lægges ikke op til fælles regulering på området eller til at pålægge medlemslandene at indføre national regulering i forhold til arbejdstagerbegrebet.
 
Europa-Parlamentet har også en betænkning om platformsøkonomi på vej. Den vil udtrykke parlamentets holdning til området og forventes at være stemt igennem i april eller maj næste år.
Betænkningen vil kunne rumme en opfordring til, at Kommissionen går videre. 

I dag afholder en af parlamentets grupper, den liberale ALDE-gruppe, en konference om netop platformsøkonomien.

I Danmark har regeringen varslet en national ’deleøkonomipakke’ dette efterår. 

Læs hele rapporten her.

Følg dagens konference live her.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.