Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Energipolitikken splitter Østeuropa og EU

Debatten om naturgas i nord fra Rusland til Tyskland uden om transitlande og et fortsat nej til en forbindelse i syd med russisk naturgas til Bulgarien får østlande i EU op i det røde felt

22. dec. 2015Klima og energi | Af testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd torsdag og fredag i Bruxelles indeholdt et pænt afsnit om EU’s energiunion og det, der hed en fremadrettet klimapolitik. Stats- og regeringslederne glædede sig over resultatet, der blev opnået på FN’s klimakonference i Paris. Men der var ikke et ord om den debat om energipolitikken i EU, der ifølge flere medier fik flere regeringsledere til at hæve tonelejet både før og under mødet i Det Europæiske Råd, DER, og som også kom op på pressekonferencen efter topmødet, nemlig den omdiskuterede forbindelse med naturgas fra Rusland gennem Østersøen til Tyskland, Nord Stream 2.

Formanden for DER, polakken Donald Tusk, sagde på pressekonferencen, at der ikke var behov for en Nord Stream 2. Som han så det, ville den hverken øge forskelligheden af energiforsyningen eller reducere afhængigheden af forsyningen til EU. Netop det er et af hovedmålene i EU’s energipolitik, hvor EU ønsker at reducere afhængigheden af forsyninger fra Rusland.

Tyskland er imidlertid interesseret i den direkte forbindelse gennem Østersøen til Nordtyskland og dermed uden om Ukraine og også de baltiske lande og Polen. De fire Vicegradlande Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn er alle imod det tysk-russiske projekt. Også de baltiske lande er imod forbindelsen, men i landene længere mod syd er interesserne andre.

Bulgariens premierminister, Buyko Borissov, sagde ifølge EurActiv, at hvis russerne besluttede at forsyne Bulgarien med naturgas på samme måde, som de agtede at gøre det gennem Nord Stream 2, så ville det være en fordel for Bulgarien. Private firmaer kunne køb gassen og betale en afgift for den, der blev transmitteret gennem Bulgarien.

EU har stoppet opbygningen af en South Stream til Bulgarien. Den russiske præsident, Putin, opgav derefter projektet og satsede i stedet på forsyninger til Tyrkiet. I starten af december bemærkede Putin imidlertid, at det efter hans opfattelse ikke var Bulgarien, der var imod forbindelsen, men EU. Borissov ser det som en åbning for nye diskussioner og ser nu muligheder for transport ad søvejen til lagre i Bulgarien i stedet for til Tyrkiet efter den skærpede tone mellem Rusland og Tyrkiet.

Hvorfor en nord- og ikke en sydforbindelse?

Det bulgarske nyhedsbureau Novinite gør et stort nummer ud af uenighederne om naturgassen fra Rusland. Novinite bemærker blandt andet, at Ungarns premierminister, Viktor Orban, efter topmødet sagde, at der nu var behov for fornuftige argumenter, der forklarede, hvorfor ”en South Stream er dårlig og en Nord Stream er acceptabel.”

Tjekkiets premierminister, Maros Sefcovic, sagde tilsvarende til EurActiv efter mødet i DER, at der havde været den diskussion, og at flere lande plæderede for, at de forskellige projekter blev behandlet på samme måde. Sefcovic omtalte et indlæg, som Tysklands kansler, Angela Merkel, havde holdt, og hvori hun slog til lyd for, at det var op til EU-Kommissionen at rede trådene ud.

Donald Tusk, der omtalte debatten som intens, sagde tilsvarende, at det bliver EU, der på baggrund af EU-kommissionens tekniske og juridiske analyser, kommer til at afgøre sagen.

I konklusionerne fra topmødet hedder det, at DER opfordrer til ”hurtig gennemførelse af projekter af fælles interesse og optimal anvendelse af infrastruktur til gavn for et fuldt fungerende og sammenkoblet marked og energisikkerhed. Enhver nu infrastruktur bør være i fuld overensstemmelse med tredje energipakke og anden gældende EU-lovgivning og med målene for energiunionen.”.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.