Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Samlet europæiske fagbevægelse: NEJ til Kommissionens forslag om et servicekort

I denne uge har den europæiske fagbevægelse været samlet i Malta. Og herfra kommer et klart budskab: nej tak til Kommissionens forslag om et servicekort. Og dansk fagbevægelse er særdeles kritisk.
17. mar. 2017Det indre marked | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Nej tak.

Sådan er budskabet fra toppen af den europæiske fagbevægelse, EFS, som netop har holdt møde i Malta.

Her er der vedtaget en samlet holdning til Kommissionens udkast til det såkaldte servicekort. Et kort, Kommissionen mener vil forbedre handlen med serviceydelse på det Indre Marked. Læs mere om kortet her.

Men det bliver altså til et nej tak fra den europæiske fagbevægelse. 

I den vedtagne tekst fra mødet på Malta fremgår det, at fagbevægelsen ikke mener, at kortet og den samlede servicepakke, som det er en del af, vil føre til et mere fair Indre Marked. Der er en bekymring for, at det vil svække kampen mod social dumping. Og så fremføres det, at Kommissionen i stedet skulle arbejde med bedre håndhævelse af eksisterende regler samt rette lyset mod virksomhedernes brug af postkasse-selskaber, falske selvstændige og sort arbejde.

Fra dansk faglig side er der også en særlig bekymring i forhold til, hvad kortet vil betyde for de allerede eksisterende ordninger såsom RUT-registret, der er sat i verden fra danske myndigheders side netop for at have styr på handlen med tjenesteydelser på tværs af grænser og herunder den arbejdskraft, der ofte følger med.

Bente Sorgenfrey fra FTF deltog på mødet i Malta og sagde blandt andet:

”FTF er meget bekymret for, at servicekortet kan føre til mere social dumping. Vi er især bekymrede for, at kortet vil føre til, at autorisations- og notifikationsordninger i den nationale lovgivning bliver undergravet. Vi må sikre, at kortet ikke på nogen måde begrænser muligheden for national kontrol og håndhævelse”. 

Kortet er allerede stødt på megen modstand. Blandt andet afviser også arbejdsgiverne inden for byggeriet på europæisk plan forslaget. Også svensk og norsk LO er meget kritisk over for kortet.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.