Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Flere penge til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden i EU-landene

Kommissionen vil bruge flere penge på at styrke den såkaldte ungdomsgaranti, hvor unge arbejdsløse i EU-landene hurtigt tilbydes job eller uddannelse. En ny evaluering viser ifølge Kommissionen, at ordningen er en succes og den gives æren for, at ni millioner unge er kommet i job. Denne succes bygger dog et stort mørketal og garantien beskrives fra faglig side som en lappeløsning, når det gælder om for alvor at få gjort noget ved den europæiske ungdomsarbejdsløshed.

05. okt. 2016Vækst og beskæftigelse | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Tallene taler deres tydelige sprog. I Grækenland står 47% af alle unge uden arbejde. I Italien 43%. I Spanien 38%. Ungdomsarbejdsløsheden er fortsat et stort problem i EU og ikke kun i Sydeuropa. 18% af alle unge i EU er uden et job, viser de seneste tal fra Eurostat. 

Derfor lancerede Kommissionen den såkaldte ungdomsgaranti i 2013. Med den i hånden skal unge kunne få et tilbud om uddannelse, opkvalificering eller et job inden for fire måneder efter de har endt uddannelse eller har mistet arbejdet. Det er op til medlemslandene at strikke garantien sammen, så den passer til de nationale arbejdsmarkeder.

Nu er ordningen blevet evalueret. Og ifølge Kommissionen har den været en succes. 14 millioner unge har gjort brug af ordningen og ni millioner er kommet i job eller uddannelse. 

Ifølge evalueringen har 40% af de arbejdsløse unge i EU-landene, som er i målgruppen for ordningen, fået et tilbud om brug af garantien. Der er altså stadig et godt stykke vej til at ordningen er fuldt dækkende og nærmer sig 100%-dækning.
 
Danmark er dog godt med. Her har 62% af de unge fået et tilbud der er i tråd med garantien og ifølge evalueringen har det ført til, at 75% af dem er kommet i arbejde. Det på trods af, at Danmark ikke har modtaget midler fra EU, da disse er målrettet lande og regioner med særlig høj ungdomsarbejdsløshed.

”Ungdomsgarantien har støttet vigtige reformer af landenes uddannelsessystemer, arbejdsformidlinger og partnerskaber for at give unge bedre muligheder”, sagde en tilfreds beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen ved lanceringen af evalueringen. 

Flere midler til at bakke ungdomsgarantien op

Jean Claude Juncker brugte en del af sin State of The Union-tale for tre uger siden til at understrege udfordringerne med ungdomsarbejdsløshed og til at udråbe det til en af hovedkampene for Kommissionen: 

”Jeg vil og kan ikke acceptere at Europa fortsat er et kontinent med ungdomsarbejdsløshed. Og jeg hverken kan eller vil acceptere, at generation Y, de såkaldte "millennials", måske bliver den første generation i 70 år, som bliver fattigere end deres forældre”.

Nu følges ordene af penge. Kommissionen lægger op til at tilføje ordningen to milliarder Euro yderligere, hvoraf den ene skal komme fra Den Europæiske Socialfond. Det vil betyde, at der i alt siden 2013 er brugt 8 milliarder Euro på garantien.

Højt skyggetal og lappeløsning

Spørgsmålet er så, om de penge er givet godt ud. Ifølge evalueringen er 40% af de unge, som har brugt garantien, stadig i en situation, hvor deres tilknytning til arbejdsmarkedet er ubekendt. Hvor det altså er uklart, om de faktisk er kommet i job eller uddannelse. Dette høje mørketal har tidligere udløst kritik fra EU’s egen revision.

Et andet kritikpunkt er, hvorvidt ordningen er ambitiøs nok. Den Europæiske Faglige Sammenslutning, hvor også de danske faglige hovedorganisationer sidder med, kommenterer Kommissionens ønske om at bruge flere penge på ordningen positivt, men ser det samtidig som en lappeløsning:

”Der er ikke sket nok for at få unge i arbejde, særligt de, som ikke er med i de officielle statistikker. Der er ikke brug for flere praktikforløb eller korttidsansættelser, som ikke fører til noget. Der er brug for flere offentlige investeringer, som faktisk skaber job. De gode intentioner skal følges af faktiske økonomiske handlinger”. 

Fra politisk side er der også en blandet modtagelse af de ekstra midler til ordningen. Den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, som har været blandt forkæmperne for garantien, efterlyser langt flere midler til ordningen, hvis den skal blive en succes. 

”Vi skal have garantien forlænget til 2020 og så skal der tilføres mindst 6 millioner Euro om året, heraf tre millioner fra Den Europæiske Socialfond”, sagde Maria Jõao Rodrigues, der sidder i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg.

Læs mere om evalueringen her.
Find tal for Danmark her. 
 




Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.