Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

EU-Kommissionen vil se på hvert forslags konsekvenser

Ingen nye forslag i EU, før de økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser er kortlagt, hedder det i lækket papir fra EU-Kommissionen. Ganske fornuftigt ikke at lovgive om alt, mener professor Peter Nedergaard

11. maj. 2015Lovgivning på vej | Af testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Et særligt ekspertudvalg skal i fremtiden se på alle de forslag, som EU-kommissærer har i tankerne, før de bliver behandlet i det politiske system i EU.

Det hedder det i et lækket forslag til en meddelelse fra EU-Kommissionen, der bygger videre på ideen om bedre regulering, som var et af kernepunkterne for den ny EU-Kommission, da den tiltrådte sidste efterår. Ekspertudvalget skal i første række teste de økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser af nye lovforslag. Udvalget skal have fokus på, om forslagene giver en merværdi for EU, og om der er betydelige administrative byrder forbundet med dem.

Efter den lækkede meddelelse får udvalget syv medlemmer, der kommer fra EU-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet og også tre medlemmer fra samfundet. Det vil alle være eksperter, men Kommissionen tilbyder at bistå dem.

Det hedder videre i papiret, at alle institutionerne skal holde fast i forpligtelsen til kun at lovgive, hvor det er nødvendigt, og at overholde nærhedsprincippet og princippet om proportionalitet, så forslag ikke blot betyder øgede byrder, men står i forhold til merværdien.

Kommissionen understreger også i forslaget, at både EU-landene og parlamentet har været for optaget af ny lovgivning og ikke set på, om den eksisterende lever op til formålene. Også på det punkt vil Kommissionen have udvalget til at beskæftige sig med den nuværende lovgivning og også få medlemslandene med i det arbejde, så lovgivning, der er for byrdefuld i forhold til gevinster, kan afskaffes eller forenkles.

Øget samarbejde med planer for ny lovgivning

Kommissionen har i en årrække arbejdet med forenkling af lovgivning. I efteråret kom et udvalg med en rapport og et særligt program for forenkling, REFIT-programmet, der mødte betydelig modstand i både Europa-Parlamentet og den europæiske fagbevægelse. Det lagde blandt andet op til, at små og mellemstore virksomheder skulle slippe for en række byrder blandt andet inden for arbejdsmiljø.

Kommissionen vil bygge vurdere på REFIT-programmet, og meddelelsen lægger op til, at de tre institutioner, Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet, tager programmet og også kommende programmer med i arbejdet. Målet er at forenkle love og reducere byrder for erhvervslivet, administrationerne og borgerne.

Kommissionen kommer hvert år med en rapport med forslag til, hvilke nye initiativer den venter at komme med det følgende år. Det arbejde agter Kommissionen at inddrage både medlemslandene og Europa-Parlamentet mere i og herunder også programmer, der række flere år ud i fremtiden.

Ikke lovgive om alt

Både formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, og hans højre hånd og næstformand i Kommissionen, hollænderen Frans Timmermans, har lagt særlig vægt på arbejdet med at forenkle lovgivningen i EU. Det var et kernepunkt for Timmermans også, da han var socialdemokratisk udenrigsminister før sin udnævnelse til EU-kommissær.

Timmermans mente dengang også, at der var politiske områder, som EU ikke skulle tage sig af. På  det punkt nærmede han sig den britiske regering.

Professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard, finder, at den lækkede meddelelse fra Kommissionen dermed adskiller sig fra Timmermans og de konservative briters ideer og kun lægger op til at bedømme de enkelte forslag på de forskellige områder, hvor Kommissionen kunne tænke sig lovgivning – og ikke holder områder ude fra EU-lovgivning.

Nedergaard har tidligere siddet i et udvalg, der så på regelforenkling, og finder det fornuftigt, at EU holder lidt igen med at lovgive om alt muligt, men ser på konsekvenser og værdi af lovgivningen.

-          Det er en god idé. EU kan jo ikke regulere alt, siger Peter Nedergaard.

Han peger på, at der for mange ligger en prestige i at få vedtaget så mange love som muligt. Også fagligt.eu har tidligere skrevet om EU-formandskaber, som har været en succes, fordi formandskabslandet har fået vedtaget en række EU-direktiver og forordninger. Dermed er det det målelige antal reguleringer og ikke kvaliteten, formandskaberne ofte er bedømt på.

Papiret fra Kommissionen taler også om, at både Europa-Parlamentet og medlemslandene kommer med rækker af ændringsforslag til ny lovgivning. Heri ligger også at det er et succeskriterium for en politiker at få ændringsforslag igennem.

Europa-Parlamentet klager for tiden over, at den ny kommission ikke er kommet med mange forslag til nye regler, og at parlamentarikerne dermed ikke har så meget at lave. Europa-Parlamentet har tidligere ønsket at få ret til at stille forslag til love. Men fik parlamentet det, ville EU-lovgivningen først gå amok, mener Peter Nedergaard.

 

 

Papiret fra EU-Kommissionen, se her

 

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.