Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Unge og små firmaer får støtte fra EU

EU-landenes ledere er enige om at bruge 8 milliarder euro til kampen mod de unges arbejdsløshed og også bruge strukturfonde til at udvikle de små og mellemstore virksomheder, der skal skabe vækst og job

28. jun. 2013Topmøder | Af testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Det Europæiske Råd indledte sit todages møde i Bruxelles i aftes i en optimistisk atmosfære, efter andre EU-samlinger mindre end et døgn forinden både havde indgået forlig om banken og en syvårig budgetramme. De 27 landes stats- og regeringsledere fulgte op og blev på førstedagens aftenmøde enig om at bruge 8 milliarder euro på kampen mod de unges arbejdsløshed og også bruge strukturfonde til at få gang i de små og mellemstore virksomheder, der har svært ved at få lån og hjælp til forskning og udvikling.

-          De små og mellemstore virksomheder er blodet i vor økonomi, sagde EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso på et pressemøde efter aftenens samling. Han påpegede, at de små og mellemstore virksomheder nu får lettere ved at få kreditter og at også Den Europæiske Investeringsfond sammen med strukturfonde vil støtte de mindre virksomheder.

Stats- og regeringslederne fulgte i første omgang op på andre initiativer, der skal skabe job eller uddannelse for de unge. Men hvor det tidligere hed 6 milliarder euro, hedder det nu, at der vil blive brugt 8 milliarder, og indsatsen bliver fremrykket, så de kommer i gang fra 1. januar.

Hovedparten af beløbet vil blive brugt i de første to år af den kommende syvårige budgetperiode. José Manuel Barroso understregerede, at med forliget om budgetrammen kan man nu komme i gang med forberedelserne, og at man dermed imødekommer de, som også den græske premierminister, der sagde, at det hastede med en indsats.

Ungegaranti

I første omgang bliver det regioner i EU med over 25 procent unge arbejdsløse, der får den særlige hjælp. Men konklusionerne fra topmødet fremhæver, at andre må følge trop og gøre noget for at bringe de unge arbejdsløshed ned.

Topmødet bekræftede også, at landene må få gang i den særlige ”ungegaranti”, som stats- og regeringslederne tidligere er blevet enige om. Unge skal således have tilbudt job, uddannelse eller særlige praktikordninger, inden de har været arbejdsløse i fire måneder. Arbejdsformidlingerne i EU skal samarbejde bedre, den fri bevægelighed styrkes, så også unge bliver klar over, hvor der er mulighed for job eller uddannelse i et andet land.

Den Europæiske Investeringsbank bliver opfordret til hurtigt at komme i gang med projekter, der får ekstra 10 milliarder euro (75 milliarder kroner). Stats- og regeringslederne peger på, at EIB kan øge långivningen med 40 procent i 2013-15, og EIB har over 150 milliarder euro, der kan bruges til projekter inden for innovation, uddannelse, støtte til små og mellemstore virksomheder og projekter inden for infrastrukturen og også grøn økonomi.

De forskellige forhold for virksomhederne i EU understreges af, at et firma på Cypern må betale omkring 70.000 euro i rente for et lån på 1 million euro, mens et fransk blot betaler 21.000 euro. Det er sådanne forskelle, EU søger at udjævne med særlige låneordninger til de små og mellemstore virksomheder, der i en række tilfælde end ikke kan få lån til udvikling.

EU-landene har bolden

Med konklusionerne understreger stats- og regeringslederne, at EU kan støtte, men det er støtte til det, der foregår i landene. Topmøder søgte samtidig en balance mellem udvikling af de menneskelige ressourcer gennem uddannelse og jobordninger og den bredere støtte til væksten og job gennem udvikling i første række af de små og mellemstore virksomheder.

Arbejdsgiverorganisationer havde før topmødet kritiseret, at der i den grad var fokus på de små og mellemstore virksomheder, da de store også havde problemer i Europa. Tænketanken Bruegal i Bruxelles pegede samtidig på, at det var manglende vækst, der var hovedproblemet. Dermed tog tænketanken del i den generelle debat, om det for alvor nyttede noget at give jobgarantier, hvis der ikke var job.

-          Uheldigvis så gør det ikke meget til løsningen af problemer ved blot at målrette indsatsen mod de unge, sagde Bruegels cheføkonom, André Sapir.

Den finske premierminister, Jyrki Katainen, sagde tilsvarende helt på linje med statsminister Helle Thorning Schmidt, at det var i de enkelte lande, hovedindsatsen skulle gøres.

-          Europæiske løsninger kan hjælpe delvist, men det er ikke hovedhistorien, blev Jyrki Katainen citeret for efter aftenens møde.



Konklusionerne fra den første dags møde i DER, se her.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.