Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Norge tager kampen mod social dumping op

Den norske regeringen har kigget på dansk ordning med krav om uddannelsespladser i forbindelse med offentlige udbud, efter firmaer ansætter billige udlændinge i stedet for at tage lærlinge

21. jan. 2015Erhvers- og videregående uddannelse | Af testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

En ud af tre unge nordmænd, der søger en læreplads, får ikke nogen. I alt 7.700 unge var uden en læreplads 1. december 2013. Især i byggebranchen ansætter firmaer billig udenlandsk arbejdskraft i stedet for at oprette lærepladser.

Den norske regering anerkender problemet og vil nu have firmaerne til at tage imod de unge. Som led i kampen mod social dumping og kriminalitet især i bygge- og anlægsbranchen vil regeringen havde indført, at virksomheder, der udfører opgaver for det offentlige, forpligter sig til at oprette uddannelsespladser.

Den norske regering, der er en koalition mellem partiet Højre og Fremskridtspartiet, har kigget på danske erfaringer med arbejdsklausuler, så firmaerne skal oprette praktikpladser eller tage lærlinge for at få opgaver. Samtidig har blandt andet forskningsinstitutionen Fafo med rødder i arbejderbevægelsen udgivet en rapport om emnet. Forsker Anna Hagen Tønder fra Fafo siger til fagligt.eu, at problemet med de unge, der ikke får en læreplads, er stort, og at især drengene dropper ud af uddannelser.

Hun peger dog samtidig på, at en stor del af de unge bliver i uddannelsessystemet, selvom de ikke får en læreplads.

5752 unge, der 1. december 2013 havde lovbestemt ret til videregående oplæring, havde ikke en læreplads. Af dem fik 18 procent senere en plads, 22 procent fortsatte på andre uddannelser, men 23 procent var faldet ud af systemet og var i det, der betegnes som ”ukendt aktivitet”. Det er især den gruppe, der vækker bekymring.

Anna Hagen Tønder hilser derfor regeringens forslag velkomment og mener, at det kan bidrage til at løse nogle af problemerne med unge, der ikke får en læreplads. Hun kender også problemerne i især byggebranchen, hvor firmaer ansætter udlændinge til lave lønninger, og det dermed bliver mindre attraktivt at tage unge ind.

-          Stilles der krav til virksomheder om, at de skal tage lærlinge ind, vil det selvfølgelig bidrage til at løse problemet, siger Anne Hagen Tønder.

Opgør med traditioner

Hidtil har virksomhederne haft stor frihed og gjort, som det passede dem. Det har også betydet, at de har gjort for lidt ud af selve læringen i virksomhederne. Det er imod den tradition, der nu er et opgør på vej. Det gælder også selve synet på de faglige uddannelser. Fagligt.eu har tidligere omtalt, at lederen af Arbeiderpartiet vil gøre op med holdningen, at det kun et ”fint” at tage en akademisk uddannelse. Sammenlignet med andre lande og især Tyskland er der forholdsvis få unge i Norge, der tager en faglig uddannelse.

Også af den grund lægger regeringen vægt på, at de, der ønsker en faglig uddannelse, også får det. Oplægget foreslår, at lærlingene bliver knyttet til konkrete projekter, som virksomhederne udfører for det offentlige.

Norge, der ikke er medlem af EU, er med i EU’s indre marked og på en række områder også i samarbejdet om uddannelser.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.