Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Flere studerende stopper op midt i uddannelserne

Samarbejdet om de videregående uddannelser mellem 47 lande i Bologna processen lider stadig af store mangler. Vidt forskelligt i landene, om de studerende fortsætter på anden del, viser rapport, der gør status

12. maj. 2015Erhvers- og videregående uddannelse | Af testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

De 47 lande, der samarbejder om videregående uddannelser i den såkaldte Bologna proces, må styrke samarbejdet og fremme reformer om uddannelserne, mener EU-kommissær Tibor Navracsics, der har ansvaret for uddannelse, kultur, ungdom og sport i EU-Kommissionen. På baggrund af en ny rapport om samarbejdet om uddannelserne konkluderer han, at processen, der rækker ud over EU, har skabt plads for dialog og samarbejde om både uddannelserne og anerkendelse af uddannelser og også grundlæggende principper som friheden til at tre sig, frihed for forskning og fri bevægelighed for studenter og lærere. Men der er stadig er stor forskel på, hvordan udviklingen er i de forskellige lande og behov for reformer.

Udfordringen for Bologna processen er efter kommissærens opfattelse at få den ført videre ad to stor: Sikre, at reformer gennemføres og få svar på de udfordringer, som universiteter og højere læreanstalter står over for i det 21.århndrede.

De 47 lande har bevæget sig hen mod et mere ensartet system for uddannelserne, men der er stadig stor forskel på, hvilken status de har i landene, og om de anerkendes i de forskellige lande.

Der er også betydelig forskel på, hvordan udviklingen er i landene, og om de studerende gennemfører en hel videregående uddannelse, eller stopper, når de er gennem den første del.

I en gruppe af lande er det kun mellem 1-25 procent, der fortsætter på den anden del, mens det er 75-100 procent i en anden gruppe.

Rapporten viser, at mens 75-100 procent af de studerende fortsatte studierne i 13 af landene i 2011, var det kun i seks lande i 2014. Til gengæld var det i 2014 kun i 14 lande, at blot mellem 1-25 procent af de studerende fortsatte studierne på den anden del mod 17 lande i 2011.

Rapporten understreger, at de studerende i en række tilfælde savner bestemt viden, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. De er mere kvalificerede, hvis de går hele vejen gennem den videregående uddannelse.

I næsten alle landene er der flest kvinder, der begynder på studierne. Kommer man op i uddannelsessystemerne og ser på doktorgrader, er billedet et andet. I fire lande er der ikke nogen forskel, men lige så mange mænd som kvinder, der får en grad. I 12 lande er mænd underrepræsenteret, mens kvinder er underrepræsenteret i 14 af landene.

Den største ulighed er mellem indvandrere og studerende fra landene. Indvandrere forlader oftere uddannelserne eller fortsætter ikke på anden de end de studerende, der stammer fra landene. Det samme gælder for børn med ikke-akademiske forældre. De forlader også oftere uddannelserne.

Livslang læring er højt besunget, men stadig et begreb, der volder problemer. Ofte forstås der noget forskelligt ved, hvad der gemmer sig bag begrebet. Definitionen er ikke klar, hedder det. Der må mere fokus på, hvordan den fortsatte uddannelse og uddannelse af voksne kan styrkes.

 

 

Hele rapporten “The European Higher Education Area in 2015: Implementation Report” kan hentes her.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.