Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Kvinder langt foran mænd i ræs om uddannelser i EU

Kun i Tyskland er der i EU flere mænd end kvinder, der tager en videregående uddannelse. Kun i Bulgarien er der flere piger end drenge, der dropper tidligt ud af skoler – Stadig strukturelle problemer i Italien og Tyskland

20. apr. 2015Uddannelsespolitik | Af testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

De unge mænd i EU er helt tabt bag de yngre mænd i kapløbet om de uddannelser, der med størst sandsynlighed giver sikre job. Mens 42,3 procent af de 30-34-årige kvinder i EU havde en videregående uddannelse bag sig i 2014, var det kun 33,6 procent af mændene. I Litauen havde endog 62,7 procent af kvinderne en videregående uddannelse, på Cypern 58,2 procent og i Sverige 57,9 procent, mens det kun var 18,8 procent af de italienske mænd i den aldersgruppe og 22,9 procent af mændene i Rumænien.

Kun i Tyskland var der flere unge mænd end kvinder, der havde taget en videregående uddannelse. Det gjaldt dog for blot 32,0 procent af de 30-34-årige tyske mænd mod kun 30,8 procent af kvinderne. Blot i Italien og på Malta var der færre af kvinderne i den aldersgruppe, der havde en længerevarende uddannelse.

Piger klarer sig også bedre end drengene i folkeskolen. I hvert fald er der langt flere drenge end piger, der dropper undervisningen før tid.  Af alle 28 EU-lande er det kun i Bulgarien, at flere af de 18-24-årige kvinder gik for tidligt ud af skolen og ikke er i uddannelse. Og forskellen var kun 0,1 procentpoint. 12,9 procent af de 18-24-årige bulgarske kvinder havde ikke fuldført den normale skolegang og var ikke i uddannelse.

EU har sat mål for, hvor mange unge der skal tage en videregående uddannelse, og mål for at få bragt antallet af skoledropouts ned. I 2006 forlod 15,3 procent af de unge skolen for tidligt og kom ikke i uddannelse. Procenten var sidste år kommet ned på 11,1 procent, og målet er, at den når ned på 10,0 procent i 2020.

På begge områder har medlemslandene sat egne mål. Generelt nærmer landene sig deres fastsatte mål. En opgørelse fra Eurostat viser imidlertid, at der er store forskelle på forholdene i de enkelte lande. Der er betydelige problemer i de økonomiske sværvægtere som Tyskland, Italien og Spanien og også i lande som Portugal og Rumænien, men problemerne er forskellige på de forskellige områder.

Uddannelse giver størst chance for job

Som omtalt på fagligt.eu sidste uge har Tyskland store problemer med demografien, fordi de tyske kvinder føder for få børn og især kun tager deltidsarbejde, hvis de tager et job. Selv om de unge tyske piger i mindre udstrækning end de unge piger i de fleste andre lande i EU afslutter deres normale skolegang og kommer i uddannelse, er det færre, der tager en videregående uddannelse – jf. følgende tabel:

30-34-årige, der har gennemført en videregående uddannelse – fleste og færreste

Land

Total 2002 %

Total 2014 %

Mænd 2014 %

Kvinder 2014 %

Litauen

23,4

53,3

44,0

62,7

Luxembourg

?

52,7

49,8

55,4

Cypern

36,0

52,5

46,0

58,2

Irland

52,6

52,2

45,1

58,6

Sverige

28,3

49,9

42,4

57,9

Storbritannien

31,5

47,7

44,2

51,1

Estland

27,7

46,6

35,6

58,2

Italien

13,1

23,9

18,8

29,1

Malta

9,3

26,6

33,9

30,5

Slovakiet

10,5

26,9

22,5

31,5

Tjekkiet

12,6

28,2

24,2

32,5

Bulgarien

23,2

30,9

23,4

39,0

Tyskland

24,2

31,4

32,0

30,8

EU

23,6

37,9

33,6

42,3

Politiken har i dag en artikel om, at otte ud af ti unge danskere uden uddannelse ender i fængsel. I forbindelse terroraktionerne i Belgien og Frankrig tidligere på året hed det som tidligere omtalt på fagligt.eu i fransk presse, at de unge indvandrere i stort omfang sluttede skolegangen før tid. Det var 26 procent i Belgien og 22,7 procent i Frankrig. Uddannelse blev set som adgangen til et harmonisk liv.

Hvor mange, der dropper ud af skolerne for tidligt, er vidt forskelligt i EU, og der synes ikke at være et klart mønster. Det spænder fra 21,9 procent af de 18-24-årige i Spanien, der gik tidligt ud af skolen og ikke er i gang med nogen uddannelse til 4,4 procent i Slovenien.

Italien har strukturelle problemer

Selv om en god del af de unge spaniere får en videregående uddannelse – 47,8 procent af kvinderne og 36,8 procent af mændene i aldersgruppen 30-34 år havde i 2014 en videregående uddannelse – er der altså samtidig en betydelig del af de unge spaniere, der ikke kommer i gang med en uddannelse overhovedet. I Slovakiet, hvor relativt få unge mænd tager en videregående uddannelse, er der imidlertid kun 6,9 procent, der dropper tidligt ud af skolen og ikke kommer i gang med en uddannelse.

Italien, der havde få, der tog en videregående uddannelse, har også et betydeligt antal unge, der dropper tidligt ud af skolen og ikke kommer i gang med noget – hele 17,7 procent af de unge mænd.

Forskellene mellem landene fremgår af flg. skema:

Unge, der gik tidligt ud af skolen og ikke er i uddannelse – 18-24-årige

Land

2006 total

2014 total

2014 – mænd

2014 – kvinder

Spanien

30,3

21,9

25,6

18,1

Malta

32,2

20,4

22,3

18,3

Rumænien

17,9

18,1

19,5

16,7

Portugal

38,5

17,4

20,7

14,1

Italien

20,4

15,0

17,7

12,2

Bulgarien

17,3

12,9

12,8

12,9

Slovenien

5,6

4,4

6,0

(2,7)

Polen

5,4

5,4

7,3

3,3

Tjekkiet

5,1

5,5

5,8

5,2

Litauen

8,8

5,9

7,0

(4,6)

Luxembourg

?

6,1

8,3

(3,6)

Sverige

8,6

6,7

7,3

6,0

EU

15,3

11,1

12,7

9,5

 

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.