Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Ugen der gik: Det skete i Bruxelles i denne uge

EU's budget landende, tegn på mere ekspansiv finanspolitik i Euro-landene fremover, ophedet debat om handel og mere fokus på whistleblowers.
18. nov. 2016Ugen der gik i EU | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Det er muligt, at Hjort og Løkke nu kan glæde bil- og boligejerne med en ny finanslov i dag. Men i denne uge landende EU's budget for næste år også. Og her er der rigtig mange nuller bagpå tallene. I alt skal 134 milliarder Euro arbejde for at få styrket konkurrenceevnen, gang i væksten og løst de store udfordringer med flygtninge og integration. Og nå ja, så står landbruget vanen tro til at hive en rigtig stor luns hjem – til næste år hele 40 milliarder Euro. Italien blokerede i sidste ende for en flerårig budgetramme. Læs mere om budgettet her.

Onsdag præsenterede Kommissionen også sin ramme for finanspolitikken i Euro-landene. Og der er lagt op til et historisk brud med mange års sparepolitik og budgetdisciplin. Nu lægges der op til investeringer. Læs præcis hvor meget lige her.

I ugen kom der også igen fokus på behovet for bedre beskyttelse af whistleblowers. I sidste uge vedtog Frankrig en ny lov (vi omtalte den her). I denne uge var spørgsmålet emnet på to konferencer i Europa-Parlamentet. Både Den Grønne Gruppe og den socialdemokratiske vil have et direktiv på området. Mandag følger vi op her på fagligt.eu – for også Sverige har en ny og bedre beskyttelse på vej og Transperency international begynder netop mandag en ny kampagne. 

Ugen bød også på en række interessante undersøgelser. Blandt andet om, hvor længere vi europæere faktisk er på arbejdsmarkedet (læs mere her) og en rangordning af EU-landenes arbejdsmarkeder (find Danmarks placering lige her).

Ugen blev skudt i gang af en heftig debat om ståldumping fra Kina ovenpå ministerrådsmødet i sidste uge, hvor EU-landene stadig ikke kunne blive enige om, hvorvidt og hvordan bissen skal skrues mere på i forhold til Kina. Læs mere her.

Og ugen sluttede i dag med endnu et handelsdrama. TiSA-aftalen hænger nu i en tynd tråd - læs hvorfor her.





Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.