Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Ugen der gik: få overblikket på fem minutter

Brexit, UBER, Social søjle, to danske partier står til at ryge ud af Europa-Parlamentet. Du får ugens vigtigste historier her.

31. mar. 2017Ugen der gik i EU | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Inden du læser videre: Hvis du kunne tænke dig dette overnlik direkte i din mailboks hver uge helt gratis, så tilmeld dig vores nyhedsbrev på forsiden af Fagligt.EU.

Og så kører vi:

BREXIT
342. Så mange skridt skulle UK’s EU-ambassadør Tim Barrow gå fra landets repræsentation i Bruxelles til ministerrådsbygningen på den anden side af gaden for officielt at aflevere Brexit-ansøgningen onsdag.

Hvad mener arbejdsmarkedets parter om Brexit og dets konsekvenser for lønmodtagere og arbejdspladser? Det behøver du ikke google, for overblikket har vi samlet lige her.
Hvad er de vigtigste tal at kende om Brexit? Dem har vi skam også samlet – lige her.

UBIXT
UBER lavede også et exit i denne uge. Fra Danmark.

Læs en vurdering af den danske models evne til at håndtere virksomheder som UBER hos UgebrevetA4 her.

EU-Domstolen er også på vej med en afgørelse i en vigtig principiel sag om UBER senere i år. Læs hvilken her

ALLE VEJE FØRER TIL…ØST-VEST KONFLIKT PÅ TRANSPORTOMRÅDET
EU skal holde op med at regulere mere på lastbilstransport-området, når det gælder social dumping. Siger den tjekkiske transportminister - her
Nej det skal EU ikke holde op med, lyder det fra de mindre danske vognmænd - her.

KOMMISSÆRER: GRUPPEARBEJDE OM SOCIALT EUROPA
Den 4. april sætter en række kommissærer sig sammen og begynder at sætte ord på det såkaldte refleksionspapir på det sociale område, som indgår som en del af arbejdet med Junckers hvidbog for EU’s fremtid. Det kommer op til, at den såkaldte søjle for sociale rettigheder efter planen lanceres den 26. april. 

KRÆFT – HOLD FAST I AMBITIØS RETNING
100.000 europæiske lønmodtagere dør hvert år fordi de har været udsat for kræftfremkaldende stoffer. Det svarer næsten til indbyggertallet i Aalborg by. Derfor er det helt afgørende at EU – som minimum – følger den mere ambitiøse linje på området, som Europa-Parlamentets Beskæftigelsesudvalg netop har lagt op til. Det siger Det Europæiske Faglige Forskningsinstitut – og de bruger et dansk forskningsstudie til at bakke det op. Læs mere her. 

CETA TIL SOMMER
Den provisoriske del (ja undskyld, men det kaldes det) af CETA, som ikke behøver godkendelse i de nationale (og nogle steder regionale) forsamlinger rundt i EU-landene, træder i kraft allerede til sommer.

Folketinget er nu i sving med sin behandling. 

ENHEDSLISTEN INDE, SF OG KONSERVATIVE UDE
Sådan ser det ifølge en måling fra Nordstat i Altinget ud for partierne i Europa-Parlamentet, hvis der var valg. Men det er der som bekendt ikke, så den skal læses med et gran salt eller to. Du finder målingen her.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.