Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

”Det er en skændsel, at whistleblowers ikke beskyttes bedre”

De mange sager om skattesnyd og særdeles kreative selskabskonstruktioner, som journalister gennem den seneste tid har gravet frem på baggrund af materiale lækket af whistleblowers, får nu igen spørgsmålet om en bedre beskyttelse af netop whistleblowers til at kravle op ad EU-dagsordenen. På en høring i Europa-Parlamentet i dag slog flere medlemmer fast, at de er villige til at gå langt i beskyttelsen af whistleblowers. Samtidig barsler europæiske faglige sammenslutninger med kampagne.

27. sep. 2016Whistleblowers | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Vil I ikke være søde at fjerne en af de personer, I har sat på listen som leder af de selskaber, I administrerer for vores kunder? Det har nemlig vist sig, at hun har været død i over otte år. Sådan lød en mail fra Nordeas kontor i Luxemburg til det nu verdenskendte firma Mossack Fonseca i Panama. I en anden mail bad banken om at få tilbagedateret en række officielle dokumenter et år. Det kostede 200 dollars per styk. Og så var den sag ordnet.

Dette er blot udpluk fra to af de over 11 millioner dokumenter, som kom til offentlighedens kendskab, da en række undersøgende journalister verden over i april begyndte at publicere historier ud fra det materiale, som de var kommet i besiddelse af gennem en anonym whistleblower. Historier, som satte fokus på skattely og skattespekulation og som siden er blevet fulgt af en række nye afslørende serier seneste Bahamas-leaks, ligeledes baseret på materiale tilvejebragt af whistleblowers.

Bedre beskyttelse er nødvendig

I dag havde en række af de journalister taget turen til Bruxelles for at deltage i en høring i Parlamentets udvalg om skattesnyd. Og spørgsmålet om netop whistleblowers rolle og beskyttelse spillede en stor rolle på høringen.

Minna Knus fra finske YLE, en pendant til DR, fremførte på lige fod med de andre inviterede journalister, at beskyttelsen af whistleblowers i EU ikke er god nok. Hun tog udgangspunkt i forgængeren til Panama Papers, nemlig LuxLeaks, hvor to europæiske statsborgere i juni blev dømt i Luxembourg for at have lækket materiale om virksomheders skattespekulation med Luxemburg som værtsland. 

”Det er en skændsel, at whistleblowers ikke beskyttes bedre. Vi er vant til, ikke mindst i Finland hvor jeg kommer fra, en høj grad af frihed også for pressen og en stærk kildebeskyttelse. Men den er under pres. Det afgørende er, at disse oplysninger jo er i offentlighedens interesse”.
 
Knus blev bakket op af Jan Lukas Strozyk fra tyske NDR, der ligeledes har lavet udsendelser på baggrund af lækkede dokumenter i Panama-sagen:

”Vi er nødt til at få ændret loven, så straffen for skattefusk bliver skærpet. Samtidig skal der sikres maksimal gennemsigtighed i virksomhedernes færden og så skal disse regler håndhæves. Hvis det skete, så var der jo slet ikke brug for whistleblowers. Men indtil da skal de beskyttes”.

Et europæisk problem

På høringen i dag markerede en række medlemmer af Europa-Parlamentet, at de er villige til at gøre mere for at beskytte whistleblowers. Kun et enkelt britisk medlem af UKIP mente, at whistleblowers kunne destabilisere hele den finansielle sektor med deres handlinger. Ellers var der fra højre til venstre side i udvalget generel opbakning til at styrke beskyttelsen. Hvilken form for beskyttelse og i hvilket regi, er der dog ikke enighed om eller klarhed over.

Det danske medlem af udvalget Jeppe Kofoed, der også stod i spidsen for dagens høring, siger, han er villig til at gå langt:

”Vi er vidne til en kleptokratisk elite, som er villige til at bruge systemet, som de vil. Det er en stor udfordring. Ikke mindst fordi vi jo oplever, at europæiske lande og banker er involveret, det er ikke kun noget, der foregår langt væk. Derfor spiller whistleblowers en helt afgørende rolle og er et vigtigt redskab i vores demokrati”.

Men vil du have lovgivning på EU-niveau, sådan som både De Grønne i Parlamentet samt en række europæiske fagforeninger har foreslået?

”Der er grænser for EU's kompetencer på det her område. Men på EU niveau skal vi have en klar ramme, som landene kan implementere lovgivning indenfor. Vi skal gå så langt som muligt inden for traktatens muligheder og presse Kommissionen til at gå så langt som den kan, i dialog med medlemsstaterne. Naturligvis skal whistleblower-beskyttelsen indsnævres, så det kun gælder, når der er tale om brud på lovgivning”, siger Jeppe Kofoed, som mener, at der generelt er for lidt fokus på det store menneskelige konsekvenser det har for whistleblowers at stå frem. 

Handling nu 

Jeppe Kofoed berører hermed et af de centrale spørgsmål i whistleblower-debatten, som den udspiller sig for tiden i Bruxelles: skal der laves lovgivning på EU-niveau eller ej, og hvis der skal: hvad er så den juridiske hjemmel.

Kommissionen lovede i juli Parlamentet at udrede, hvilke juridiske muligheder og begrænsninger, der er på området. I en betænkning fra Parlamentets skatteudvalg opfordrer udvalget da også 

Kommissionen til snarest muligt at komme med en klar retlig ramme for at beskytte whistleblowers. 

Også Parlamentets retsudvalg er på sagen. Her igangsættes om kort tid arbejdet med en betænkning om netop whistleblowers, hvor den retslige hjemmel helt sikkert vil blive berørt, herunder om spørgsmålet juridisk skal knyttes til arbejdsmarkedspolitikken, bekæmpelse af svig, det Indre Marked eller i stedet knyttes til en såkaldt horisontal tilgang, hvor retsakter kan vedtages uden specifik hjemmel.

Mange bolde er i luften

Hidtil har især Den Grønne Gruppe i Parlamentet skubbet på for handling og lovgivning fra EU's side:

”Vi har brug for handling her og nu. Der er ikke brug for flere høringsprocesser eller hensigtserklæringer”, sagde Sven Gieold fra Den Grønne Gruppe på høringen. Gruppen har tidligere i år fremlagt et konkret forslag til et direktiv på området.

Og for at understrege netop behovet for handling, åbnede Den Grønne Gruppe i dag en hjemmeside, hvor alle whistleblowers anonymt kan uploade dokumenter, som skulle afsløre ulovligheder og uregelmæssigheder særligt fra EU-institutionerne.

Fælles europæisk kampagne

Den Grønne Gruppe er ikke de eneste, som kaster sig ud i kampagnearbejdet. En række europæiske faglige sammenslutninger med EPSU, der organiserer offentlige ansattes hovedforbund, og EUROCADRES, som blandt andet tæller AC og FTF blandt sine medlemmer, i spidsen barsler med en kampagne for bedre beskyttelse af whistleblowers.  

EUROCADRES har tidligere bakket op om forslaget om et konkret direktiv og markeret, at de eksisterende beskyttelsesmuligheder blandt andet i direktivet om forretningshemmeligheder ikke er dækkende.

Dagens høring vil blive fulgt at nok en høring. Og her vil EU’s tidligere Konkurrencekommissær Neelie Kroos, som er anklaget for at have været direktør i et skattelyselskab, uden at have oplyst dette, blive inviteret til at deltage. En afsløring, der også blev bragt frem af en whistleblower-læk. 

Så der er brændstof nok til, at whistleblower-spørgsmålet forbliver højt på dagsordenen også i den nærmeste fremtid. 

FAKTA:

Læs mere om dagen høring her.
Læs mere om EUROCADRES holdning her.
Læs mere om direktiv-forslaget fra Den Grønne Gruppe her.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.