Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

Faglig tretrinsraket: dansk fagbevægelse i større offensiv over for Kommissionen

I sidste uge besøgte formændene fra de tre hovedorganisationer Bruxelles og mødtes blandt andet med Margrethe Vestager. I dag mødes de i København med vicekommissionsformanden, Dombrovskis, der blandt andet har ansvaret for dialogen med arbejdsmarkedets parter. Og som sidste del af tretrinsraketten mødes de i næste uge med beskæftigelseskommissæren, Thyssen, der er på besøg i København.
02. feb. 2017TEMA - på vej mod et mere socialt Europa? | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
En lang række store sager på arbejdsmarkedsområdet bliver behandlet i EU for tiden. Revision af udstationeringsdirektivet. Koordinering af sociale ydelser. Tankerne om en social søjle. For bare at nævne tre ting.

For at sørge for, at danske faglige lønmodtager-interesser bliver tilgodeset, er der for tiden en større offensiv fra de faglige hovedorganisationer LO, Akademikerne og FTF. På bare tre uger møder med tre af de centrale kommissærer. 

I sidste uge Vestager (læs her). I næste uge Thyssen, der sidder med beskæftigelsesområdet (du kan også deltage i borgermøde med hende – læs mere her). 

Og i dag mødes Lizette Risgaard, Bente Sorgenfrey og Lars Qvistgaard så med vicekommissionsformand Dombrovskis.

Han har ansvaret netop for dialogen med arbejdsmarkedets parter.

Forud for mødet siger Bente Sorgenfrey:

”For FTF er det vigtigt, at de mange nye forslag der udformes på arbejdsmarkedsområdet i EU sikre tryghed for lønmodtagerne og respekterer den danske aftalemodel. Derfor vil jeg benytte møderne med kommissærerne til at skabe accept og en bedre forståelse for den danske aftalemodel”

På mødet vil også Lizette Risgaard tage samme tråd op og i forhold til Kommissionens planer om en social søjle (læs mere om søjlen, som er forsinket) pointere, at et mere socialt Europa er et godt mål, men at en søjle skal tage hensyn til det danske arbejdsmarked, hvor netop dialogen og samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter er i centrum.
  
 

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på

fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på rani@danishunions.eu