Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

EU-Kommissionen: øremærket forældreorlov er vejen frem

Kommissionen med udspil om øremærket forældreorlov. Kommer til at genstarte også den danske debat om emnet.

25. apr. 2017TEMA - på vej mod et mere socialt Europa? | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Kommissionen klar med markant udspil på forældreorlov.

Kommissionen lægger nemlig op til fire måneders øremærket forældreorlov til hver af barnets forældre. Fire måneder, der vel at mærke ikke kan overføres forældrene imellem.

Desuden skal orloven kunne afvikles op til barnets 12. år. I Danmark er det i dag kun op til det 9.

Direktivet indeholder derudover:

10 dagens fædreorlov efter fødslen. Svarer til det, vi kender fra Danmark.

5 dages plejeorlov per lønmodtager per år. Dette er i dag som udgangspunkt et overenskomstspørgsmål i Danmark.

Endelig skal lønmodtagere med børn under 12 år eller plejeansvar for andre have ret til fleksible arbejdstider eller deltid. 

Det forventes, at direktivet vil møde modstand dels fra arbejdsgiverside dels fra en række europæiske lande. Tidligere er et direktiv på samme område strandet efter flere år i EU's politiske system. 

Indenrigspolitisk i Danmark er øremærket forældreorlov også et spørgsmål, der tidligere har affødt megen debat.


Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på

fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på rani@danishunions.eu