Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF og Akademikernes redaktion i Bruxelles hver dag.

TOPMØDE I GÖTEBORG – en sand social tre-trins-raket

Nu er der kun en uge til det sociale topmøde i Gøteborg for stats- og regeringsledere. Her får du overblikket.
07. nov. 2017TEMA - på vej mod et mere socialt Europa? | Af Sune Knudsen

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:


Topmødet, der afholdes den 17. november med deltagelse af stats- og regeringsledere, herunder Lars Løkke Rasmussen, kan groft sagt inddeles i tre dele. 

Først er den svenske regering vært for en diskussion om blandt andet fremtidens arbejdsmarked. Denne diskussion samles der op på, så den kan kan optræde igen på Det Europæiske Råds møde i december. 

Derefter skal søjlen for sociale rettigheder proklameres, som det fornemt hedder (læs mere om søjlen her). Det sker ved at formanden for Europa-Parlamentet, den estiske statsminister samt Juncker sætter deres underskift. 

Og efter det følger en uformel middag, hvor diskussionerne traditionen tro på uformelle topmøder kan stikke af i flere retninger. 

Læs mere

Læs den svenske Europaportalens mere detaljerede gennemgang af drejebogen her. 

Læs det oficielle program her.

Læs mere om den europæiske fagbevægelses planer her.


Dagen før topmødet er repræsentanter fra den europæiske fagbevægelse i Göteborg til en række 
events, herunder en konference samt trepartsmøde. Her skal der blandt andet udveksles erfaringer om arbejdet mod et mere socialt Europa. Desuden er der planlagt et virksomhedsbesøg. Også på selve topmødet dagen efter deltager toppen af europæisk fagbevægelse.

Fra dansk fagbevægelse er blandt andet FTFs formand Bente Sorgenfrey i Göteborg. Hun taler på konferencen torsdag.

Fagligt.EU er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.EU drives i et samarbejde mellem LO, FTF og Akademikerne. Redaktionen sidder på fagbevægelsens fælles kontor i Bruxelles og kan kontaktes på sune@danishunions.eu.