Årets europæer: Vi har selv skabt problemerne med EU

af Rani Bech 14. maj, 2018
Der er mange konkrete og dokumenterede eksempler på, hvordan medlemsskabet af EU har gavnet Danmark. Og de eneste problemer, årets europæer Claus Jensen kan få øje på, er dem, vi selv har skabt

I Dansk Metal er der ifølge formanden en overrepræsentation af EU-tilhængere sammenlignet med resten af befolkningen, og det er der engrund til.

– Vores medlemmer arbejder på virksomheder, hvor de oplever,at de har fået bedre job og bedre muligheder for at forbedre deresarbejdsvilkår, fordi vi er en del af et stort indre marked. Tillidsrepræsentanterneforholder sig til konkurrencen og eksportmarkederne og deler informationernemed kollegerne, siger han.

De af dem, der er i samme aldersklasse som Claus Jensen, kan som ham også huske, hvordan det var for 25 år siden, da det indre marked ikke fandtes. Dengang var der masser af tekniske handelshindringer især i de sydeuropæiske lande, som gerne ville beskytte sin egne industriproduktioner.

Derfor sætter han også en ære i at udbrede kendskabet tilfordelene ved det europæiske marked for de danske lønmodtagere, og ikke kun tilde næsten 600.000, hvis job er direkte afhængige af det indre marked.

– Den sløjfe, vi ofte ikke får bundet er, at hvis der ikke er så mange, der arbejder i eksportvirksomhederne og tjener penge hjem til Danmark, så har vi ikke råd til lige så mange offentligt ansatte. Det er eksporten, der finansierer vores velfærd. Og den har vi i kraft af et stort europæisk hjemmemarked og de frihandelsaftaler, som vi får adgang til via EU,siger han.

Indre marked ogudvidelse af EU er to forskellige ting
Det er den slags budskaber, han gerne vil dokumentere i Tænketanken Europa,som han sammen med direktør for DI Karsten Dybvad har været initiativtager til.Claus Jensen håber, at det også kan være med til at hæve debatniveauet, så detmed hans ord ikke blot er mavefornemmelser og skræmmekampagner, der kommer tilat sætte dagsordenen, når talen falder på EU.
– Jeg synes, at der er en tendens til at tænke sig til nogleproblemer, som måske ikke er der, siger han.
Nogle af de problemer, der ofte bliver nævnt i denforbindelse er social dumping herhjemme, og de generelt dårlige løn- ogarbejdsvilkår for mange lønmodtagere i andre europæiske lande.
– Det indre marked er en ting, og udvidelsen af EU er enanden. De store lønforskelle opstod, da vi optog de nye lande fra østeuropa. I bund og grund var aftalen også, at deøsteuropæiske lande fik fri bevægelighed for arbejdskraft, og vi fik frimarkedsadgang. Det har vist sig, at være til gavn for alle. I Polen erder allerede så rimelige løn- og arbejdsvilkår, at det er mindre attraktivt atforlade venner og familie for job i Danmark, siger Claus Jensen.

EU-modstandere vil ikke samarbejde
Direkte adspurgt om, han slet ikke kan se nogen som helst problemer med EU, får ham til at hæve stemmen.

– Det er et problem, hvordan vi håndterer flygtningesituationen. Hvem skaber det problem? Det gør EU-modstanderne. De gider ikke at samarbejde om at løse det. Og så er der forsvarsforbeholdet! Deter bedre at finde fornuftige forsvarsløsninger i Europa i samarbejde med amerikanerne end at forvente, at amerikanske skatteydere gider at betale forDanmarks sikkerhed. De problemer, der er i EU, er dem vi selv skaber via vores forbehold, siger Claus Jensen.

Men så er der selvfølgelig også bureaukratiet, som ifølgeClaus Jensen er EU-skeptikernes kæphest.

– Behøver vi at flytte EU mellem to byer en gang om måneden? Nej, det synes jeg også er noget pjat, men det har været en del af en handel, for at få nogle andre ting gennemført i EU. Nogen mener, at administrationen er for stor, og selvfølgelig skal vi da hele tiden kigge på effektiviseringer, men det er helt på månen at gøre det til et reelt argument for at sige nej til EU, slutter han.