Tung dagsorden er linet op til Troels på torsdag

af Rani Bech 18. juni, 2018
Børnepenge, fædreorlov og arbejdsvilkår er på dagsordenen på torsdag til det såkaldte EPSCO-møde. Det er er alle landes ministre for beskæftigelse og socialpolitik, der mødes og fastlægger den overordnede politik, som landene så skal tage hensyn til.

Forud for torsdagens møde er det især øremærket barsel til fædre, der har fyldt meget i de danske medier. Debatterne har handlet om mænds muligheder for at tilbringe fuld tid med familiens yngste, om ligestilling på arbejdsmarkedet og sidst men ikke mindst om, hvad EU skal og ikke skal bestemme. Og det er den sidste del, der gør sig gældende på EPSCO-mødet.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har nemlig fået mandat til at stemme nej til et direktiv, der blandt andet vil medføre to måneders øremærket barsel til fædre – hvis det blev vedtaget med den nuværende ordlyd. Men det er langt fra sikkert, at det sker. Når direktivet er blevet behandlet i Rådet, skal det en tur i Parlamentet, hvor har den maltesiske ordfører David Casa lagt op til fire måneders øremærket barsel. I EU er intet altså afgjort før, alt er forhandlet på plads.

Social sikring
Et andet vigtigt punkt på mødet handler om sociale sikringer – i EU-lingo kaldet 883. Det handler om at sikre, at arbejdstagere, som flytter til et andet EU-land for at arbejde, stadig beholder sine rettigheder til eksempelvis lægehjælp, hospitalsindlæggelse og børnenes skolegang. Det handler også om, hvorvidt og hvordan det er muligt at tage børnepengene med sig til et andet land. Danmark har arbejdet hårdt for en indeksering, hvor beløbet vil blive gradueret efter økonomien i det land, modtageren af børnepengene befinder sig i. Danmark står ikke alene med ønsket om en indeksering, også Østrig, Irland, Tyskland og Holland bakker op om den danske holdning.

Arbejdsvilkårdirektivet 
Sidst men ikke mindst er også arbejdsvilkårsdirektivet på dagsordenen. Kommissionens hensigt med direktivet er, at opdatere det gamle ansættelsesbevisdirektiv fra 1991 og forbedre arbejdstagernes adgang til oplysninger om deres arbejdsvilkår, samt at forbedre arbejdsvilkårene for atypiske ansatte. Med andre ord handler det om at tilpasse direktivet til nutidens og fremtidens arbejdsmarked. Det lyder jo som udgangspunkt meget fint og godt, og det er det også, så længe direktivet stadig tager hensyn til den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter – lønmodtagerne ogarbejdsgiverne, der aftaler sig frem til de gældende arbejdsvilkår i Danmark. Derfor arbejdes der hektisk på at finde løsninger, som respekterer den danske model. Og det lader til, at de andre medlemslande har lyttet til Danmark ogforstår, at vores model fungerer.