Brexit risikerer at fjerne lønmodtagernes rettigheder

af Rani Bech 27. august, 2018
Prioriteterne for et Brexit skal handle om at sikre lønmodtagerne, sådan lyder budskabet fra Generalsekretær Frances O’Grady, TUC – den britiske hovedorganisation for fagbevægelsen.

Lige nu arbejder Michel Barnier, chefforhandler for Kommissionen og den britiske statssekretær for udtrædelse af EU Dominic Raab på at nå til enighed om en aftale for Brexit. Der er mange ting på forhandlingsbordet og også stadig nogle kløfter, fortalte de til et pressemøde i sidste uge.

I mellemtiden har fagligt.eu spurgt Generalsekretær for TUC – hovedorganisation for den britiske fagbevægelse Frances O’Grady om, hvordan situationen ser ud for de britiske lønmodtagere.

– Premierminister Theresa May bliver ved med at fortælle os, at brexit ikke vil påvirke arbejdstagernes rettigheder. Men regeringen har afvist den garanti. Så vi har et løfte, men vi har ingen garantier. Og vi føler os ikke forsikret af ministerens løfter, siger hun.

Uden garantier forsvinder de minimumsrettigheder, der kom fra EU og, som udgør sikkerhedsnettet for de britiske lønmodtagere – såsom arbejdstid, barsels- og forældreorlov og ligeløn.

–  Vores kollektive aftaler bygger på de minimumrettigheder i overenskomsterne. Så de kommer også under pres efter brexit. Vi vil kæmpe for at få arbejdstagerrettighederne skrevet ind i brexitaftalen. Alternativet er, at vi bliver mere som USA, hvor mange mennesker lever uden at have nogen rettigheder, siger O’Grady.

Ikke kun et britisk problem
Og det er ifølge hende ikke kun et problem for britiske arbejdstagere.

– Hvis vilkårene bliver dårlige for britiske arbejdstagere, kommer det også til at gå ud over danske og andre europæiske arbejdstagere før eller siden. Selv gode arbejdsgivere vil ikke føle, at de har andet valg end et ræs mod bunden. I det lange løb er det ikke godt for økonomien, samfundet eller lønmodtagerne. Vi har alle en fælles interesse i at sikre, at det ikke sker, siger hun og fastslår, at problemet allerede er tydelig i hele Europa.

– Magtbalancen er tippet væk fra lønmodtagerne i løbet af de seneste ti år. Der er investeringer i teknologi, men der skal også være en investering i lønmodtagere for at sikre en stabil og god økonomi. Mange arbejdstagere bliver betragtet som selvstændige og mister dermed deres arbejdstagerrettigheder.  Lønmodtagerne får at vide, at de skal være glade for at have et job. Jeg synes ikke, at det er godt nok i et udviklet land. Arbejdstagere skal have ret til anstændige vilkår. Vi vil ikke have at konkurrenceevnen skal baseres på dårlige rettigheder for lønmodtagerne. Det kan ikke være godt for nogen, siger O’Grady, og tilføjer, at det heller ikke var det, brexitstemmerne ønskede.

Ikke brexit-vælgernes ønske
– Ingen stemte for at blive fattigere eller for færre rettigheder. Hele diskussionen handlede om indvandrere og folk blev opmuntret til at beskylde dem for problemerne. Nu er folk begyndt at opdage, at det er ikke er dem, der problemet, men i stedet grådige arbejdsgivere.

O’Grady understreger vigtigheden af, at alle lønmodtagere i hele Europa står sammen.

– Det er lige meget, hvor meget eller lidt lønmodtagere har til fælles. De vil altid have mere til fælles med hinanden end med arbejdsgiverne. Lønmodtagere arbejder i dag for mange af de samme multinationale virksomheder på tværs af grænser. Vi oplever alle det samme pres og de samme udfordringer som i Storbritannien – og deler bekymringen for fremtiden, siger hun.

Læs mere om TUC’s holdninger til brexit