Whistleblowerdirektivet ville have beskyttet Wilkinson

af Rani Bech 29. oktober, 2018
Danske Bank-whistlebloweren Howard Wilkinson risikerer at blive retsforfulgt af Danske Bank, fordi han har taget i mod en invitation til at vidne for Europa-Parlamentet og Folketinget.

I slutningen af november vil Howard Wilkinson, som var whistleblower i sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial, dele sin viden med både Folketinget og Europa-Parlamentet.

På trods af den store interesse fra politikernes side for at høre Wilkinson, er der ifølge hans advokat en risiko for, at han vil blive retsforfulgt af Danske Bank efterfølgende, fordi han har tavshedspligt.

– Fortrolighedserklæringer skal beskytte almindelige, lovlydige borgeres ogvirksomheders private oplysninger, og ikke bruges som påskud til at dække over ulovligheder. Det er desværre sidstnævnte der risikerer at ske i Danske Bank-sagen og det arbejder jeg hårdt på at forhindre, siger ordfører i EU-Parlamentets særlige udvalg for skattesnyd Jeppe Kofod og fortsætter:

– Vi har desværre et helt katalog af europæiske whistleblowere fra Luxembourg til Frankrig og Danmark, som er kommet i klemme på grund af manglende whistleblower-beskyttelse. Det er vi nu ved at rette op på, men det burde have været gjort for år siden. Derfor er det afgørende, at vi nu får vedtaget ogimplementeret det whistleblower-beskyttelsesdirektiv, som jeg har været med til at forhandle i Økonomi- og Valutaudvalget.

Ansatte er de første til at opdage ulovligheder
Fagbevægelsen har gennem flere år skubbet på for at få en fælles europæisk lovgivning, der kan sikre ansatte, der ytrer deres bekymring og mistanke om ulovligheder, der har offentlighedens interesse.

– Vi altid sagt, at der ikke skal sanktioneres mod medarbejderne, fordi de kommer med lovlige ytringer. Det vigtigt for os at se på, hvordan vores aftaler, overenskomster og lovgivning sammenlagt beskytter ansatte, der pifter i fløjten. Ligesom i sagen med Danske Bank er det de medarbejdere, der sidder med opgaverne mellem hænderne, der først støder på noget mistænkeligt ogkan se, hvis der er noget galt, siger formand for FTF Bente Sorgenfrey.

Whistleblowerdirektivet er lige nu under behandling i Europa-Parlamentet, ogparlamentets retsudvalg skal stemme om det 20. november. Altså dagen før Howard Wilkinson er inviteret til at vidne for Europa-Parlamentet og dagen efter, at han har talt i Folketinget.

– Lovgivningen, som vi har set den fremlagt på nuværende tidspunkt, bliver så bred, at den ikke kun omfatter den offentlige sektor, som vi i Danmark primært har haft som udgangspunkt for diskussionerne om whistleblowerordninger. Sagen med Danske Bank, viser behovet for, at lovgivningen også omfatter den private sektor, og at det kun kan være i offentlighedens interesse, at ansatte kan bruge deres lovlige ret til at ytre en generel bekymring for, at der kan foregå noget, som ikke er i orden, siger Sorgenfrey.

Ingen skal ufrivilligt medvirke i krimininalitet
Udover at direktivet skal beskytte whistleblowere mod sanktioner vil oprettelsen af gode whistleblowerordninger også have en afledt positiv effekt på de ansattes velbefindende.

– Det er et alt for stort åg at bære rundt på, hvis man er bekymret for at være en del af en kriminel handling, fordi man ikke fik sagt fra eller gjort nogen opmærksom på sin viden eller mistanke om, at der foregår noget ulovligt, siger Bente Sorgenfrey.

Når whistleblowerdirektivet er færdigbehandlet i Europa-Parlamentet skal det behandles i Rådet.