Camilla Gregersen: Vi står over for et markant nybrud i EU

af Rani Bech 5. november, 2018

Skal vi lukke og slukke efter 100 år? Sådan lyder spørgsmålet fra Dansk Magisterforening til sine medlemmer i anledning af foreningens 100-års jubilæum. Spørgsmålet er ment som en opfordring til at komme med forslag til fornyelse. For at kunne gøre det, er det selvfølgelig nødvendigt at kaste et blik tilbage i tiden, så det har fagligt.eu gjort og spurgt formand Camilla Gregersen om, hvad EU har gjort for fagbevægelsen gennem tiden.

– På ligestillingsområdet har vi haft god gavn af både ligelønsdirektivet og barselsdirektivet. I Rom-traktaten, som man godt kan kalde EU’s grundlov blev det fastslået, at kvinder og mænd skal have ret til lige løn for lige arbejde og arbejde af samme værdi. I 1975 så Ligelønsdirektivet dagens lys og har været et vigtigt redskab for netop at sikre lige løn mellem kønnene, da vi i Danmark ikke tidligere havde en lov om ligeløn, siger hun og uddyber.

– Barselsrettigheder blev første gang indført i Danmark i 1901, hvor kvinder havde ret til 4 ugers barsel via det, der dengang blev kaldt Fabriksloven. Først i 1933 blev barselsrettighederne yderligere udvidet via Socialreformen og senere blev barselsrettighederne en del af Funktionærloven i 1938. Men vi skal faktisk helt op og nærme os 1990’erne – mere præcist 1992 før de barselsrettigheder, som vi kender i dag ser dagens lys. Det er vigtigt for de akademiske organisationer at have et håndtag via lovgivningen, da mange af vores medlemmer ikke er ansat på overenskomst men er ansat efter funktionærlovens regler – og dermed er det alene barselsloven, der danner sikkerhedsnet for den del af arbejdstagerne, som ikke er ansat efter en overenskomst Ja – så jeg kan uden blinke sige, at EU har spillet en betydelig rolle helt tilbage fra Rom traktatens fødsel.

Plads til fornyelse
Og der er ifølge formanden mere godt at hente i direktiverne i forhold til barsel.

– Barselsdirektivet giver samtidig en vis beskyttelse for kvinder mod fyring under deres graviditet, idet der nu er tale om omvendt bevisbyrde. Arbejdsgiver skal med andre bevise, at afskedigelsen ikke skyldes graviditet og har i øvrigt også en omplaceringspligt. Det var en gevaldig styrkelse af lønmodtagersiden, at man gik ind og sagde ”Det duer da ikke, at kvinder så let kan blive fyret under barsel”. Det har haft stor betydning for ligestillingen. Og det er noget, vi stadig fører sager på, siger hun.

De nævnte direktiver er gennem årene blevet revideret, og ligesom Dansk Magisterforening gerne vil forny sig, er der ifølge formanden også stadig både plads til og behov for fornyelse inden for ligestilling.

– Nu har vi jo taget et skridt videre ved at tale om øremærket barsel til mænd, men det er jo noget, man stadig trækker tove om både i EU og herhjemme, siger hun og uddyber:

– Det er et godt eksempel på, at EU-direktiver kan lægge en bund og sørge for, at der kommer nogle rettigheder, og at diskussionen bliver taget op på nationalt plan. Det er godt for fagbevægelsen, at der bliver lagt sådan en bund, som vi så kan arbejde videre fra.

Nye kampe og nye direktiver
Selvom den første danske Ferielov blev vedtaget i 1938, hvor alle lønmodtagerne fik ret til 2 ugers ferie på ét år, så har Danmarks medlemskab af EU været med til at sikre øgede ferierettigheder op gennem årene.

Den mest synlige landvinding fik vi 2012, hvor lønmodtagerne fik ret til erstatningsferie, hvis de blev alvorligt syge under ferien. EU-kommissionen lagde i sin argumentation bl.a. vægt på både behovet og retten til rekreation, siger Camilla Gregersen.

Og så kom der nye kampe – og nye direktiver som eksempelvis vikardirektivet.

– Da det skulle behandles, lagde fagbevægelsen rigtig mange kræfter i det. Det var jo et redskab mod løndumping. Uanset om det er den ene eller anden del af arbejdsmarkedet, kan vi jo se, at der bliver brugt vikarer.  Det gør, at vikarer får mulighed for at få ordentlige vilkår, og at kolleger ikke oplever, at der sker en underbetaling af nogen, der kommer udefra. Det var et fremsynet direktiv, siger Camilla Gregersen og drejer samtalen over på nutiden og fremtiden. 

For lidt fokus på arbejdstagere
– EU har måttet erkende, trods de gode ting jeg har nævnt, at der længe har været for lidt fokus på arbejdstagerrettigheder. Vi står over for et meget markant nybrud i EU nu, hvor man taler om den sociale søjle. Jeg er meget spændt på, hvad der kommer ud af det og kan kun bifalde, at ambitionerne med den sociale søjle indfries. Der er nogle gode gevinster til arbejdstagerne i den, siger hun.

På spørgsmålet om, hvad fødselsdagsbarnet ønsker sig i fødselsdagsgave af EU, er der ingen tøven fra Camilla Gregersens side.

– Det ville være dejligt med forbedrede whistleblower-rettigheder og forbedrede vilkår inden for øremærket barsel. Det er nogle af de ting, der lige nu bliver diskuteret i EU-regi. Jeg håber, at det lander godt, siger hun.