Bente Sorgenfrey: Godt, at whistleblowerdirektivet blev færdigt

af Rani Bech 18. marts, 2019

Ved midnatstid natten mellem tirsdag og onsdag nåede parterne i trilogforhandlingerne om whistleblowerdirektivet frem til en aftale.

– Vi er glade for, at direktivet er kommet på plads inden valget og ikke blev udskudt til den kommende Kommission. Direktivet har været en stor prioritet for os, og vi er glade for ikke at skulle vente længere på det, siger Bente Sorgenfrey, næstformand, FH

Forhandlingerne var planlagt til at blive afsluttet for godt en uge siden, men parterne kunne ikke nå til enighed om især interne whistleblowerordninger på arbejdspladsen. Knasten handlede ikke om ordningerne i sig selv, men om at Kommissionen og Rådet mente, at det var et krav, at whistlebloweren havde blæst i fløjten via en intern whistleblowerordning for at kunne være omfattet af direktivet og dermed opnå beskyttelse. Parlamentet mente derimod, at whistlebloweren skulle kunne vælge frit mellem at blæse i fløjten i en intern whistleblowerordning, anmelde mistanke til eksempelvis Ombudsmanden eller gå direkte i medierne – og uanset valget stadig være omfattet af direktivet og berettiget til beskyttelse.

Forud for det møde, der efter planen skulle have været det sidste, medbragte Parlamentets ordfører Virginie Roziére (S&D) en underskriftsindsamling med mere end 100.000 underskrifter – herunder også nogle fra nyhedsbrevet Fagligt.EU’s læserskare.

Det skal være trygt at blæse i fløjten
Resultatet af forhandlingerne endte på, at whistlebloweren godt kan vælge at gå direkte til eksempelvis Ombudsmanden uden først at have meldt sin mistanke via en intern ordning.

– Vi hilser velkomment, at whistleblowere har flere muligheder at benytte sig af, for det er vigtigt, at ansatte har et sted at gå hen med deres bekymringer uden at blive udsat for repressalier. Det er også mindst lige så vigtigt, at whistleblowere sørger for at bruge sin tillidsrepræsentant lige så snart, de får en mistanke om, at noget ikke er som, det bør være, siger Bente Sorgenfrey. 

En af mærkesagerne for FH har også handlet om, hvordan repressalier mod en whistleblower skal håndteres. Hvis whistlebloweren oplever konsekvenser på arbejdspladsen efter at have anmeldt en mistanke, må det ifølge aftaleteksten antages, at der er tale om repressalier medmindre, at det kan modbevises.

– Det resultat er vi ganske godt tilfredse med, fordi det er afgørende for, at whistleblowere trygt kan blæse i fløjten. Og vi har jo set masser af eksempler på, at ulovligheder kun er kommet frem i lyset, fordi ansatte har turdet at fortælle om dem, siger Sorgenfrey.

Læs aftalen