EP-Valg: 9 kommende MEP’er, der er værd at holde øje med

af Rani Bech 26. maj, 2019

Mens du læser dette er de personlige stemmer ikke nødvendigvis talt op endnu, men fagligt.eu har udvalgt ni sandsynlige medlemmer af det kommende parlament, som er værd at holde øje med.  

Evelyn Regner (Sozialdemokratische Partei Österreichs) fra Østrig er interessant, fordi hun har en fagforeningsbaggrund, og så har hun været ordfører på selskabsretspakken under sit seneste mandat. Hun er gået til valg på blandt andet at stoppe skatteundragelser. Derudover har hun været fortaler for whistleblowere og styrkelse af medarbejderrettigheder, ELA og regler for Uber-chauffører.

Agnes Jongerius (Partij van de Arbeid) fra Holland, har også en baggrund i fagbevægelsen og har været en stærk stemme i beskæftigelsesudvalget ikke mindst omkring social dumping. Hun har særligt fokus på lastbilchauffører og arbejdstagere i byggebranchen. Hun går også ind for kollektive forhandlinger for selvstændige og freelancere og mener, at platformsarbejdsgiver skal kunne dokumentere deres påstande om ikke at have et arbejdsgiveransvar.

Guillaume Balas (Génération.s, le mouvement) fra Frankrig var ordfører på og stærk fortaler for forordning 883 om social koordinering – den med dagpengene. Han har også gået ind for en revision af udstationeringsdirektivet og er imod social dumping. Balas meldte sig sidste år ud af Socialistpartiet og ind i og ind i Benoît Hamons nye mere venstreorienterede parti.

Johan Danielsson (Socialdemokraterne) fra Sverige er svensk LO’s kandidat. Han vil blandt andet arbejde for højere organiseringsgrad i Europa, bedre arbejdsmiljø og lige løn for lige arbejde. Han ønsker at forhindre konkurrence på dårlige arbejdsforhold. Danielsson har en baggrund i den svenske fagbevægelse og er ansvarlig for EU-sager i Svensk LO.

Miapetra Kumpula-Natri (Finlands Socialdemokratiske Parti) fra Finland er fortaler for medarbejderrettigheder i handelsaftaler. Hun er også meget optaget af digitalisering ud fra den betragtning, at den vil medføre nye job i fremtiden. Derudover hører både ligestilling og et godt arbejdsliv også til hendes mærkesager. Hun tilhører eftersigende den mere liberale fløj af det finske socialdemokrati.

Alex White (Labour) fra Irland har platformsøkonomien som en mærkesag. Han mener, at arbejdstagerne på den del af arbejdsmarkedet skal sikres fuld beskæftigelse og beskyttelse. Generelt går han ind for beskyttelse af arbejdstagerrettigheder og, at børnefamilier og andre skal have mulighed for fleksible arbejdstider til fordel for at kunne drage omsorg for deres nære.

Romana Tomc (Slovenska demokratska stranka) fra Slovenien er stor fortaler for at komme skatteunddragelse til livs. Hun har tidligere været statssekretær i Arbejds- Familie- og Socialministeriet i Slovenien og har især beskæftiget sig med pensionssystemer og arbejdsmarkedslovgivningen blandt andet under trepartsforhandlinger.

Gaby Bischoff (SPD) fra Tyskland har både været i den tyske fagbevægelse, i det tyske forbundsministerium for arbejdsmiljø og sociale anliggender, og så har hun også været formand for gruppe 2 i ØSU – arbejdstagernes gruppe. Hendes mærkesager er fair lønninger, gode arbejdsforhold og social sikring for alle. Hun er i øvrigt rigtig godt inde i den danske model.

Kathleen Van Brempt (Socialistische Partij Anders) fra Belgien har hverken en fagforeningsbaggrund eller haft tilknytning til beskæftigelsesudvalget, men hendes interesse for selskabslovpakken, social dumping – særligt i forbindelse med vejpakken og atypiske ansættelser såsom nul-time-kontrakter gør hende værd at holde med i så fald, hun vælger en plads i Beskæftigelsesudvalget.