Mindst 279 kvinder blev valgt ind i parlamentet

af Rani Bech 30. maj, 2019

279 kvinder er med sikkerhed valgt ind i det kommende Europa-Parlament. Det viser en optælling, fagligt.eu har foretaget blandt de lande, hvor de personlige stemmer er optalt i skrivende stund. Bulgarien, Irland og Holland mangler stadig. Det vil sige, at cirka 40 procent af de valgte kandidater er kvinder.

Cypern har seks pladser i parlamentet, og ingen af dem er gået til en kvinde. Sverige har til gengæld stemt kvinder ind på 11 af sine 20 pladser. Og Slovakiet har valgt kun at lade en enkelt plads ud af 13 gå til en kvinde.

8. marts opfordrede EFS (Europæisk Fagbevægelses Sammenslutning) europæiske kvinder til at stemme. Om de fulgte opfordringen vides endnu ikke. Men ifølge EFS er kvinder er mindre tilbøjelige til at stemme på ekstremt populistiske eller meget højredrejede partier.

– Disse partier ofte arbejder aktivt for at reducere kvinders rettigheder. Det handler ikke kun om kønspolitik. Ligestilling er først og fremmest et spørgsmål om social retfærdighed og sociale fremskridt, sagde Montserrat Mir, EFS, til fagligt.eu på kvindernes internationale kampdag.

Antallet af pladser, der gik til kvinder fordelt på lande:

Belgien: 9 ud af 21 pladser  

Bulgarien mangler

Cypern: 0 ud af 6 pladser

Danmark: 5 ud af 13 pladser

Estland: 2 ud af 6 pladser

Finland: 7 ud 13 pladser

Frankrig: 37 ud af 75 pladser

Grækenland: 6 ud af 21 pladser

Holland: Mangler

Irland: Mangler

Italien: 32 ud af 73 pladser

Kroatien: 4 ud af 11 pladser

Letland: 3 ud af 8 pladser

Litauen: 3 ud af 11 pladser

Luxembourg: 3 ud af 6  pladser

Malta: 3 ud af 6 pladser

Polen: 18 ud af 51 pladser

Portugal: 8 ud af 21 pladser

Rumænien: 7 ud af 31 pladser

Slovakiet: 1 ud af 13 pladser

Slovenien: 4 ud af 8 pladser

Spanien: 23 ud 54 pladser

Storbritannien: 35 ud af 73 pladser

Sverige: 11 ud af 20 pladser

Tjekkiet: 7 ud af 21 pladser

Tyskland: 34 ud af  96 pladser

Ungarn: 8 ud af 21 pladser

Østrig: 9 ud af 18 pladser

Tallene er opgjort uden at medtage de ekstra pladser, enkelte lande vil få efter brexit.